.Net fylder fem år - blev målene opfyldt?

Microsoft er gået fra ingenting til en solid plads forrest i feltet med teknologiplatformen .Net. Da Bill Gates annoncerede Microsofts satsning på .Net i 2000, blev det præsenteret som næste generation af internettet. I .Nets fem første år har platformen i stedet udviklet sig til en fuldblods udviklingsplatform.

For fem år og én dag siden annoncerede Bill Gates Microsofts nye hjertebarn med det lidt kryptiske navn .Net (udtales dotnet)

Bill Gates gik hele linen ud og kaldte .Net for den næste generation af internettet.

- Vores mål er at gå fra dagens adskilte websteder til et internet med applikationer, der kan deles, så enheder og tjenester kan samles til funktionelle bruger-styrede oplevelser, lød det fra Bill Gates.

Der gik ganske vist endnu et års tid efter Bill Gates' præsentation 22. januar 2000, før barnet for alvor begyndte at give lyd fra sig, men derefter er det gået stærkt for .Net. Platformen er vokset fra ingenting til dominans inden for Microsofts udviklingsverden.

Dansker som fødselshjælper

Hvor det i begyndelsen især handlede om at ændre den måde, som internettet blev brugt til at bringe funktioner til applikationer med webservices, så er .Net i dag en bred udviklingsplatform.

.Net har i dag udvidet sig til at blive brugt til at udvikle Office-applikationer og applikationer til mobile platforme.

Microsofts nye platform blev født med programmeringssproget C#, som danskeren Anders Hejlsberg stod i spidsen for at udvikle.

Siden da er flere programmeringssprog kommet til, så det nu er muligt at udvikle .Net-applikationer i eksempelvis C++ og Delphi.

Rivalen til .Net har siden begyndelsen heddet J2EE, som er bygget på Suns Java-teknologi, og de to platforme dominerer i dag inden for forretningssoftware.

Ligesom Java også har bredt sig til Windows-platformen, så har .Net også bredt sig til open source og andre software-platforme end Microsofts egne.

Nu gælder det samarbejde

I de fem første år er webservices blevet en naturlig del af udviklernes værktøjskasse i forhold til før .Net og den udvikling, der i mellemtiden er sket.

Derfor er de næste skridt for .Net mindre orienteret om at ændre den måde, vi bruger internettet. I stedet gælder det nu om at styrke .Net som udviklingsplatform.

Til november kommer den næste store overhaling af platformen, når .Net 2.0 lanceres. Den skal forsøge at forandre samarbejdsprocessen og kommunikationen i udviklingsprojekter.

Visionen er, både for .Net og for konkurrenterne, at udviklingsværktøjer ikke længere blot skal være værktøjer for udviklerne. Alle involverede i et softwareprojekt skal kunne bruge værktøjet.

Det vil sige, at .Net skal være værktøjet som bruges til at følge applikationen i hele dens levetid fra idé til vedligeholdelse. Ved at holde hele processen i samme værktøj med samme database skal det være lettere at overlevere viden.

Tjent som inspiration

.Net blev annonceret som næste generation af internettet. Sådan er det måske ikke gået, men platformen har vundet mange tilhængere til trods for sin unge alder.

Platformen har indhentet de største konkurrenter ? og overhalet flere af dem. Den har ladet sig inspirere af de andre, men de andre har også ladet sig inspirere af .Net.

Sådan vil det formentligt også fortsætte i de næste fem år, hvor Bill Gates ord fra sin præsentation 22. juni 2000 såmænd nok skal kunne genbruges her i 2005:

- Internettet har haft en ufattelig indflydelse hidtil, men udviklingstempoet vil accelerere i løbet af de næste fem år.

Annonceindlæg tema

AI i bevægelse - forretning, agenter og potentiale

I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S