Tavle-pc'er fjerner dobbeltarbejde

Bygningsingeniørerne hos konsulentfirmaet Energi- & Ingeniørgruppen behøver behøver ikke længere taste deres håndskrevne notater ind på pc'en, når de kommer hjem til kontoret. Udstyret med en tavle-pc kan tilstandsrapporten sendes hjem med tilhørende tegninger via mobilen og dermed spare over en times arbejde.

For konsulentfirmaet Energi- & Ingeniørgruppen sparer tavle-pc'er, eller Tablet PC, mere end en times ekstra arbejde, hver gang selskabets bygningsingeniører skal udfærdige en tilstandsrapport.

It-chef Søren Kristensen undrer sig derfor over, hvorfor der er så få, der har fået øjnene op for pc'en, der hverken er en bærbar eller en håndholdt computer, PDA.

- Vores bygningsingeniører bruger halvanden time på at gå rundt ude på ejendommen og udfærdige tilstandsrapporten. Før skulle de tilbage på kontoret og bruge halvanden time på at lægge den ind på pc'en. Det dobbeltarbejde sparer vi nu, forklarer Søren Kristensen.

Nu sendes skemaerne direkte hjem til kontoret ved hjælp af et modem med GPRS.

Software af egen avl

Foreløbig er seks af selskabets bygningsingeniører blevet udrustet med en Tablet PC, men der er allerede købt maskiner til 20.

Softwaren, som selskabet bruger til tilstandsrapporterne er udviklet internt i firmaet, og derfor tager selskabet det et skridt af gangen.

- Når man udvikler selv, så er der ting, der kan drille, siger Søren Kristensen.

Softwaren er udviklet i .Net, men til en række opgaver er standard-softwaren i Tablet PC'en tilstrækkeligt.

Eksempelvis benytter bygningsingeniørerne sig af det program, som følger med Tablet PC til notater, når de skal tegne skitser eller lave en plantegning.

Tilstandsrapporterne udarbejdes hovedsageligt som spørgeskemaer, men netop fordi der også skal tegninger til vandt Tablet PC over en bærbar pc eller en PDA.

Den bærbare er uegnet til at tegne på, når bygningsingeniørerne bevæger sig rundt ude på ejendommene, mens PDA'ens skærm er for lille.

- De her folk er ikke altid folk med små hænder, forklarer Søren Kristensen.

Skal kunne smides med

Ingeniørfirmaet havde i første omgang kasseret Tablet PC'en, da de første modeller kom på markedet. Hardwaren var for langsom, og modellerne med svingskærm var for tunge og ikke solide nok.

- Vores krav er, at de skal kunne holde til at blive smidt med, og så skal de kunne klare sollys, siger Søren Kristensen.

Med Tablet PC'en er det også blevet muligt at forbedre kvaliteten af tilstandsrapporterne. Softwaren kan hjælpe med kvalitetssikring på stedet, og blandt andet bruges billeder som hjælpemiddel.

Når bygningsingeniøren finder en skade, så kan han nu sammenligne med billeder af lignende skader, så han bedre kan vurdere dens omfang.

Tablet PC'er udgør ifølge analysefirmaet IDC blot en halv procent af de solgte bærbare pc'er i Danmark. Det undrer Søren Kristensen.

- Vores kunder er blandt andet ejendomsmæglere, og vi spørger dem, hvorfor de ikke bruger en Tablet PC. Men folk har ikke opdaget fordelene, siger Søren Kristensen.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos