Nyt telefirma vil lave landsdækkende mobilnet

Bredbåndsselskabet A+ vil gerne udnytte sin kapacitet i netværket og forsøger nu at få adgang til en landsdækkende licens, som kan levere mobile tjenester og stationær trådløs internet.

Det nystiftede selskab ComDaNet har netop ansøgt It- og Telestyrelsen om en licens til at lave en landsdækkende mobiltjeneste på frekvensbåndet omkring 450 MHz.

Det er bredbåndsfirmaet A+, der gerne vil udvide sin produktsortiment og igennem selskabet ComDaNet forsøger at få adgang til licensen.

Frekvensområdet er magen til det, selskabet Nordisk Mobiltelefon fik licens til for nylig.

Det kan bruges til mange trådløse og mobile tjenester, lige fra den 3G-lignende CDMA-mobiltelefoni, som Nordisk Mobiltelefon satser på, til Tetra og stationære internet-forbindelser.

Nordisk Mobiltelefons licens er allerede udset til at udgøre en ny trussel mod de milliarder, som 3G-selskaberne har skudt i deres net og licenser.

Det sker, fordi Nordisk Mobiltelefon for en meget lavere investering i både licens og udstyr kan levere noget, der ligner det, som 3G selskaberne TDC, 3 og Telia kan tilbyde.

Om det er de samme 3G-lignende tjenester ComDaNet og A+ satser på, står dog ikke helt klart. I det hele taget er det usikkert, præcis hvilke tjenester og produkter ComDaNet ønsker at levere, hvis selskabet får licensen.

Direktør og stifter, Christine Lind Offersen, ønsker ikke at fortælle noget til Computerworld om ComDaNet. Det oplyser hun igennem sin mand Henrik Lind, der samtidig er administrerende direktør i A+-koncernen.

Det står dermed heller ikke helt klart, hvad forholdet er mellem ComDaNet og A+. Men at sidstnævnte selskab har store interesser i ComDaNet er oplagt.

Christine Lind Offersen, er gift med Henrik Lind, som er direktør i A+ Koncernen. Selskabet har adresse på Henrik Lind og Christine Lind Offersens fælles private bopæl i Køge.

Samtidig er A+ er allerede valgt som underleverandør til ComDaNet, hvis selskabet får licensen som ansøgt.

Så skal A+ nemlig levere transmissionsnet og fiber-forbindelser ud til basisstationerne, så data mellem senderne kan komme frem, ligesom A+ skal levere sendepositionerne, idet der i vid udstrækning skal anvendes de samme sendepositioner, som A+ i dag anvender til sine radiokæder og FWA-tilslutninger.

ComDaNets aktiviteter vil passe godt sammen med A+-koncernens planer om at udvide produktsortimentet til også at omfatte trådløse og mobile telefoni- og datatjenester.

– Det er da klart, at det meget vel kan vise sig et samarbejde mellem A+ og ComDaNet senere hen om levering af tjenester, siger Henrik Lind.

A+-koncernen har de seneste par år investeret kraftigt i udbygningen af sin egen landsdækkende infrastruktur og forsyner i dag mere end 40.000 kunder fordelt på 75 byer over hele landet.

– Det her er da en oplagt mulighed for at noget mere trafik i nettet, siger Henrik Lind.

Han tilføjer, at hvis licensen kommer i hus, vil en række interesserede investorer samtidig skyde penge i selskabet, ligesom selskabet til den tid vil melde en forretningsplan ud - herunder detaljer om, hvilke tjenester selskabet vil leverer over nettet.

– Indtil det står klart, om selskabet får licensen, vil vi ikke fortælle noget. For det er jo fjollet at fortælle om forretningsplanen, hvis det så viser sig, at selskabet ikke får licensen. For så bliver der jo ikke nogen forretning ud af det, siger Henrik Lind.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S