KMD åbner for integration efter skarp kritik

Efter kritik fra IT-og Telestyrelsen, kommuner og konkurrenter vil it-giganten KMD nu åbne for integration mellem KMD-fagsystemer på det sociale område og andre it-leverandørers ESDH-systemer.

KMD er nu parat til at åbne for integration mellem KMD fagsystemer og løsninger til elektronisk sags- og dokumenthåndtering på det sociale område.

Det oplyser produktudviklingschef Michael Biermann, KMD efter kritik fra både IT-og Telestyrelsen, kommuner og konkurrenter.

- Der har i første omgang været enighed om Byggesag, men for os er det ikke afgørende, om vi starter på det ene eller det andet område. Nu går vi derfor i gang på det sociale område med løsningen KMD Boligstøtte, siger Michael Biermann.

Skarp kritik

Udmeldingen kommer efter, at KMD fredag i den trykte udgave af Computerworld blev mødt af kritik fra både IT- og Telestyrelsen, kommuner og konkurrenter.

Utilfredsheden går på KMD's manglede vilje til at skabe integration mellem konkurrenters ESDH-systemer og de KMD-udviklede fagsystemer i kommunerne.

- Humlen er, at KMD ikke vil gå ind og løfte noget på det sociale område før i 2007 efter kommunesammenlægningen, sagde projektleder Tom Bøgeskov, IT- og Telestyrelsen, fredag.

Flere kommune ønsker imildertid hurtigere at få en højere grad af integration på det sociale område, hvor kommunerne udfører dobbeltarbejde, fordi deres ESDH-systemer ikke kan integrere til de lukkede KMD-systemer.

KMD har hidtil alene været indstillet på at åbne for integration til fagsystemet Byggesag.

Kritiske konkurrenter

Udover i kommunerne skaber den manglende integration til KMD's fagsystemer også frustrationer blandt KMD's konkurrenter.

Det skyldes, at den manglende integration til KMD's fagsystemer får kommunerne til at udsætte investeringer i ESDH.

KMD beskyldes i den forbindelse for at misbruge selskabets dominerende position til at bremse integrationen til ESDH-systemer for at skabe et bedre grundlag for det konkurrerende system, KMD Sag EDH, som lanceres næste år.

Den udlægning afvises af Michael Biermann hos KMD.

Hos KMD-ejerne i Kommunernes Landsforening er man imidlertid ifølge vicekontorchef Jytte Møller Christensen opmærksom på, at KMD også har forretningsmæssige hensyn at varetage.

- Vi ved godt, der er behov for integration på det sociale område, men vi kan ikke disponere over KMD’s ressourcer, sagde hun i fredagens trykte udgave af Computerworld.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S