Pixels-auktion: Sidste bud på 1.000 pixels

Briten Alex Tew bliver dollar-millionær på at sælge pixels på sin hjemmeside. Om få timer udløber auktionen over de sidste 1.000 pixels på hans hjemmeside.

Den 21-årige britiske studerende Alex Tew når sit mål om at score en million dollar på at sælge pixels - de små lysende prikker der tilsammen danner et billede på computerskærmen - på sin hjemmeside The Million Dollar Homepage.

Det sker om få timer, når auktionen om de sidste 1.000 pixels på hjemmesiden slutter. I skrivende stund er højeste bud for de 1.000 pixels 140.300 dollar. Med dagens kurser svarer det til 888.435 kroner.

Selv om der ikke kommer højere bud ind, har Alex Tew for længst nået sit mål om at lande en million dollar på projektet.

Alex Tew lancerede hjemmesiden i august. Ideen var at sælge en million pixels til reklamer på hjemmesiden for en dollar stykket, deraf navnet på hjemmesiden.

I begyndelsen købte venner og bekendte små klumper på 100 pixels. Men efter han få uger efter lanceringen udsendte en pressemeddelelse tog pokker ved udviklingen.

Ordrerne på pixels væltede pludselig ind med hastighed, der betød, at Alex Tew var nødt til at hyre medarbejdere for at kunne håndtere dem.

Inspirationen til themilliondollarhomepage.com kom egentlig fra Alex Tews ønske om at kunne finansiere sine universitetsstudier på en nem måde.

Men selv om han nu har penge nok, er han netop droppet ud af universitetet.

Hjemmesiden vil dog blive vedligeholdt i de næste fem år, selv om det fra om få timer ikke længere vil være muligt at købe flere pixels, ligesom der ikke kan handles med de pixels, der allerede er solgt.

Relevante link

The Million Dollar Homepage

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

    Morten Thune

    Netip A/S