Siemens henter millioner i pensionsselskab

Siemens Business Services har landet en kontrakt på et større to-cifret millionbeløb hos Industriens Pension, der er ved at opbygge egne it-systemer efter et brud med pensionsgiganten ATP.

Siemens Business Service har landet en outsourcing-kontrakt på et større to-cifret millionbeløb hos Industriens Pension.

Pensionsselskabet har 310.000 medlemmer og placerer nu it-driften hos Siemens Business Service på en fire-årig kontrakt. Også IBM, KMD og CSC har angiveligt budt på opgaven.

- Vi har opsagt vores aftale med ATP om håndtering af medlemmer og virksomheder. I forbindelse med etableringen af vores eget it-system, har vi brug for en samarbejdspartner på it-driften, siger vicedirektør Laila Mortensen, Industriens Pension.

Egne løsninger

Industriens Pension dropper samarbejdet om driften med ATP ved indgangen til 2007.

I øjeblikket arbejdes der på højtryk med at etablere egne it-systemer til at overtage opgaverne.

Pensionsselskabet har i den forbindelse købt et forsikringskernesystem fra it-leverandøren Edlund, et workflow-system fra Steria og et indbetalings- og indberetningssystem fra Capgemini.

Industriens Pension står sammen med Capgemini selv for at binde løsningerne sammen på en .net-baseret Microsoft-platform.

Nu er driften af platformen via en outsourcing-aftale placeret hos Siemens Business Services efter et kort forhandlingsforløb, der blev indledt først i det nye år.

Flere penge i kassen

- Vi har vurderet leverandørerne ud fra et miks af kvalitet og pris. Vi har valgt Siemens, fordi de virker til at være langt fremme på området og har styr på deres processer, siger Laila Mortensen.

Siemens Business Service har via selskabets aktiviteter i blandt andet Østrig været i stand til at levere særlige Microsoft-kompetencer i forbindelse med opbygningen af driftsløsningen.

Siemens Business Service mistede sidste år en driftsaftale med Københavns Amt på et trecifret millionbeløb, da amtet droppede Siemens til fordel for NNIT i Novo Nordisk-koncernen.

Med den nye aftale med Industriens Pension har Siemens landet en ny kunde i den finansielle sektor, hvor selskabet i forvejen løser opgaver for kunder som PFA og Nordea.

Siemens Business Service har ikke ønsket at kommentere den nye kontrakt.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S