Flertal sikret for åbne standarder i det offentlige

Et flertal i Folketinget vil fredag stemme for at indføre åbne standarder i det offentlige, erfarer Computerworld. Efter politisk tovtrækkeri om et forslag fra Det Radikale Venstre sikrer Dansk Folkeparti nu flertal.

Et flertal i Folketinget er nu parat til at indføre åbne standarder i det offentlige, erfarer Computerworld.

Beslutningen vil blive endeligt vedtaget, når politikerne fredag for sidste gang mødes før Folketingets lange sommerpause.

Flertallet for de åbne standarder er kommet på plads efter længere tids politisk tovtrækkeri om et forslag fra Det Radikale Venstre om at basere it-løsninger i det offentlige på åbne standarder.

Dansk Folkeparti med

- Jeg er kisteglad for, at vi nu får en strategisk beslutning om at indføre åbne standarder i det offentlige. Også selv om det ikke bliver med vores oprindelige tidsfrist, siger it-ordfører Morten Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre.

Det er ifølge Computerworlds oplysninger et ændringsforslag fra Dansk Folkeparti, der nu sikrer et flertal for åbne standarder.

Det Radikale Venstre med it-ordfører Morten Helveg Petersen i spidsen havde fremsat forslag om, at det offentlige skulle basere it-løsninger på åbne standarder fra indgangen af 2008.

Med Dansk Folkepartis ændringsforslag tilføjes det angiveligt, at hvis det ikke er muligt at benytte åbne standarder fra 2008, skal det ske så hurtigt som muligt herefter.

Det Radikale Venstres forslag har haft en usikker fremtid på grund af modstand fra regeringspartierne Venstre og De Konservative og et tøvende Dansk Folkeparti.

Flertal på plads

Forslaget om åbne standarder blev første gang fremsat af Det Radikale Venstre i begyndelsen af 2005.

Partiet har blandt andet argumenteret for, at åbne standarder vil give et mere dynamisk og konkurrencepræget it-marked med bedre løsninger, fordi åbne standarder vil sikre, at flere it-leverandører kan byde ind.

Selv om alle partier angiveligt støtter åbne standarder har regeringspartierne og Dansk Folkeparti hidtil afvist at give deres støtte til forslaget fra Det Radikale Venstre.

Dansk Folkeparti har primært tøvet, fordi det ikke har været muligt for Videnskabsministeriet at give et klart bud på de økonomiske konsekvenser af forslaget.

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har tidligere givet deres støtte til forslaget fra Det Radikale Venstre. Med Dansk Folkepartis ændringsforslag er flertallet for de åbne standarder nu på plads.

Spørgsmålet er blot om også videnskabsminister Helge Sanders parti Venstre og regeringsmakkeren De konservative stemmer for, når forslaget kommer til afstemning fredag.

Da partiernes repræsentanter i Folketingets Videnskabsudvalg onsdag drøftede sagen var både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti fast besluttet på ikke at stemme for det oprindelige forslag fra Det Radikale Venstre.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S