Dyremose scorer millioner på exit

Henning Dyremose kan score helt op til 50 millioner kroner på sin exit fra topposten i Danmarks største teleselskab. Beløbet kommer oveni de 36 millioner han landede på at sælge sin TDC-aktier samt hans årsløn på godt 11 millioner kroner.

Henning Dyremose er sikkert godt tilfreds med nu at blive afløst på posten, mens han stadig har udsigt til at få udbetalt en millionbonus fra TDC.

Henning Dyremose står nemlig til at modtage tre års løn, hvis han selv siger op tidligst tre måneder efter kapitalfondenes overtagelse og senest seks måneder efter.

Ved nu at overlade jobbet til afløseren Jens Alder har Dyremose dermed angiveligt udsigt til mere end 30 millioner kroner i bonus.

Særlig bonus

Herudover modtager Henning Dyremose en særlig bonus på mellem syv millioner kroner og 15 millioner kroner afhængig af selskabets økonomiske målopfyldelse i 2006, oplyser TDC.

Dyremoses gevinst på at forlade posten nærmer sig dermed 50 millioner kroner.

Ændringerne i ledelsen betyder endvidere, at koncerndirektør Hans Munk Nielsen modtager mere end 20 millioner kroner - blandt andet for ikke at forlade sin post.

Henning Dyremose har i forvejen landet 36 millioner kroner på salg af sine egne TDC-aktier til den nye TDC-ejer Nordic Telephone Company.

Lønstigning

Han fik desuden sidste år en lønstigning på tre millioner kroner fra en årsløn i 2004 på 8,4 millioner kroner til 11,3 millioner kroner i 2005.

Henning Dyremose har tidligere afvist, at han ville stoppe i TDC på grund af de særdeles lukrative afgangsbetingelser.

Han har derimod understreget, at han bliver i TDC så længe han finder det sjovt og har fremhævet sit "afslappede" forhold til penge.

- Jeg tjener mange penge i dag, og handlen har også givet mig en masse penge, så fratrædelsen betyder ikke alt, sagde han i februar til Berlingske Tidende.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S