Topchefer inviterer Danmarks it-elite til lønfest

Mangel på kvalificeret arbejdskraft presser lønningerne på det danske it-jobmarked i vejret med over 10 procent, men langt fra alle er inviteret med til lønfesten. It-specialister med lange uddannelser er blandt de heldige.

Kom du for sent til lønfesten? Så fortvivl ikke. Meget tyder nemlig på, at en fest, der kan blive lige så sjov og indbringende som under sluthalvfemsernes vilde it-marked, er under opsejling.

- Lønpresset er kraftigt stigende, og vi oplever tocifrede lønstigninger hos danske it-virksomheder, siger partner Kim Gerner fra Deloitte.

Stærkt stigende

Deloittes årlige IT-Vækstbarometer viser nemlig, at 18 procent af topcheferne regner med, at lønningerne i år bliver ”stærkt stigende”, hvilket kun fire procent af virksomhedslederne regnede med sidste og forrige år

Kim Gerne frygter imidlertid, at det stigende lønpres vil bremse den ellers positive økonomiske udvikling, den danske it-branche er inde i.

Hos Dansk Industris brancheorganisation ITEK, der omfatter virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation, giver udsigten til, at topcheferne i de danske it-firmaer har tænkt sig at skrue kraftigt op for lønningerne også dybe panderynker.

- Det er bekymrende, og jeg håber, at det kun er et udtryk for, hvad direktørerne i de danske it-firmaer frygter, der er nødvendigt, og ikke, hvad de har tænkt sig at gøre. Hvis de giver efter for lønpresset, så risikerer de at komme til at stå med en stor regning i hånden, når væksten på it-markedet på et tidspunkt aftager igen, siger Tom Togsverd, branchedirektør i ITEK.

Han henviser til den seneste højkonjunkturperiode i it-branchen i sluthalvfemserne, hvor voldsomme lønstigninger i årene var en af ingredienserne i den cocktail, der fik it-markedet til at kollapse.

SAM-DATA: Ingen grund til bekymring
Finn Hansen, faglig sekretær hos it-fagforeningen SAM-DATA deler overhovedet ikke ITEK’s og Deloittes bekymringer.

- Når direktørerne for de danske it-virksomheder ligefrem inviterer til lønfest, så er der ingen grund til at takke nej, siger han og fremhæver, at tendensen er meget positiv, og at SAM-DATA vil gøre alt for at støtte den.

- It-branchen er inde i positiv, økonomisk udvikling og det er kun naturligt, at det smitter af på lønningerne til den danske it-arbejdskraft, siger han.

Han mener, at man skal udvise større tiltro til it-virksomhedernes topchefer.

- De har naturligvis ikke tænkt sig at give større lønstigninger, end der er forretning i, siger han og vurderer, at de stigende lønninger hænger tæt sammen med, at it-ansattes faglige kunnen hele tiden øges, og at det kun er naturligt med lønstigninger, når der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Dansk Metal: Hvilken lønfest?
Er udsigten til lønstigninger gode nyheder for de danske it-ansatte? Absolut, men langt fra alle er inviteret med til lønfesten.

Den er nemlig lukket, og festens ombejlede midtpunkt er it-branchens ”A-hold”, som består af it-specialister med lange, videregående uddannelser. Dem er der nemlig mangel på, mens situationen er noget mere dyster for eksempelvis datateknikere og it-supportere. Her står henholdsvis 13,9 procent og 16,5 procent uden arbejde.

- Vi oplever hverken en lønfest eller mangel på arbejdskraft. Jeg tror, at de lønstigninger, alle taler om, går til it-specialisterne. Det er i hvert fald ikke noget, vores medlemmer mærker til, siger forbundssekretær Per Påskesen i Dansk Metals it- og telesekretariat.

Skud for boven

Drømmen om en bred lønfest i it-branchen fik også et skud for boven i sidste uge, da Danmarks Statistik offentliggjorde undersøgelsen ”Danske virksomheders brug af it 2006”.

Tallene viste, at de danske virksomheder ikke havde de store vanskeligheder med at rekruttere ansatte med almindelige it-kompetencer i 2005.

Kun seks procent af alle danske virksomheder mente, det var et problem. Af dem pegede hele 63 procent på mangel af it-specialister som det største problem.

Læs mere om lønfesten i fredagens trykte udgave af Computerworld

Læses lige nu

    Zealand – Sjællands Erhvervsakademi S/I

    Erfaren IT-projektleder med stærk teknisk indsigt

    Region Sjælland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Styrelsen For It og Læring

    Erfaren enterprise-arkitekt til tværgående arkitekturenhed

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics