Først kom ITEK med et kodeks med otte punkter for anvendelse af medarbejderklausuler – kaldet jobkarteller.
Nu melder også brancheforeningen IT-Branchen sig på banen med en vejledning til de virksomheder, der ønsker at benytte sig af klausulerne.
IT-Branchen anbefaler direkte, at danske it-virksomheder er åbne omkring de medarbejderklausuler, der gælder i for eksempel samarbejdsaftaler om større projekter.
Det sker, selv om ITEK’s udspil mandag blev kaldt for ’en feberredning’ af Carlo Søndergaard, faglig leder i HK/Privat.
Tys-tys hører fortiden til
- Vi ønsker gennemsigtighed for medarbejderne. Derfor skal virksomhederne sørge for at informere om, hvilken politik de følger og hvilke medarbejdere, der kan blive omfattet, siger direktør Jane Eis Larsen, IT-Branchen.
Desuden skal informationerne gives både internt og til dem, der søger ind i virksomheden.
- Tys tys om den slags aftaler hører fortiden til, siger Jane Eis Larsen.
IT-Branchen mener, at foreningens medlemmer bør overveje nøje, om de overhovedet skal bruge klausuler – i lyset af deres forretningsmodel, deres kunde- og samarbejdsrelationer og medarbejderpolitik.
- Klausulerne skal under alle omstændigheder være åbne og tidsafgrænsede, siger Jane Eis Larsen.
Sam-Data: Fortsat behov for lovgivning
Det er dog slet ikke godt nok med vejledninger.
Der skal lovgivning på bordet, mener flere fagforbund.
- Det skal simpelthen forbydes. Det giver jo et fuldstændigt ufleksibelt arbejdsmarked, hvis alle har en eller anden klausul aftale med naboen om, at man ikke tager medarbejdere fra hinanden. Det er at stavnsbinde folk, siger Finn Hansen, faglig sekretær i Sam-Data.
Han mener, at aftalerne skal være forbudt under alle omstændigheder, også selvom de er åbne og foregår i fuld offentlighed.
- Jeg synes, at vi skal holde fast i, at der er behov for et frit arbejdsmarked. At man ikke kan fastlåse medarbejdere på nogen måde. Det er tilbage til bondesamfundet, siger Finn Hansen.
Samråd med ministeren
Arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday (R) har indkaldt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Folketingets arbejdsmarkedsudvalg til et samråd onsdag.
Her har Elisabeth Geday bedt ministeren oplyse, i hvor stort omfang virksomhederne på arbejdsmarkedet indgår aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, samt hvad han mener om det og om han vil undersøge det, hvis han ikke ved, hvor mange det er.
- Reelt set ved vi jo ikke, hvor mange, der er bundet af det her. Jeg er ikke i tvivl om, at det er langt flere end vi tror. Så sent som i dag har vi hørt i Radioavisen, at elektrikerne også bliver bundet, siger Elisabeth Geday.
Advokater kender fidusen
En af grundene til det er, at hun tror, der sidder en række advokatfirmaer rundt omkring i Danmark, som har fundet fidusen og nu ved, at når de rådgiver virksomhederne, så behøver de ikke at bruge konkurrence- og kundeklausuler, der koster penge.
- De kan i stedet rådgive virksomhederne om at lave de her hemmelige aftaler. Og så får man faktisk bundet medarbejderne mindst lige så grundigt, og det er ganske gratis, siger Elisabeth Geday.
Også it-fagforeningen Prosa mener, at der fortsat er behov for lovgivning. Fagforbundet har netop sendt et brev til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, så de får det inden samrådet med beskæftigelsesministeren.
- De arbejdsgivere, som selv vil stoppe med de hemmelige aftaler, kan lovgivning ikke skade. Men dem, der vil fortsætte med lave hemmelige aftaler – måske ikke lige nu, men om et par år, når der er faldet ro om sagen – har vi en fælles interesse i, bliver stoppet en gang for alle. Det kan kun ske med lovgivning og ikke med mere eller mindre klare anbefalinger fra branchefællesskaber, skriver Hanne Lykke Jespersen i brevet.
