IT-Branchen følger i ITEK’s fodspor i kartelsag

It-brancheorganisationerne står i kø for at komme med vejledninger i, hvordan virksomheder skal benytte sig af medarbejder-klausuler. Det ændrer dog ikke behovet for lovgivning, mener flere fagforbund.

Først kom ITEK med et kodeks med otte punkter for anvendelse af medarbejderklausuler – kaldet jobkarteller.

Nu melder også brancheforeningen IT-Branchen sig på banen med en vejledning til de virksomheder, der ønsker at benytte sig af klausulerne.

IT-Branchen anbefaler direkte, at danske it-virksomheder er åbne omkring de medarbejderklausuler, der gælder i for eksempel samarbejdsaftaler om større projekter.

Det sker, selv om ITEK’s udspil mandag blev kaldt for ’en feberredning’ af Carlo Søndergaard, faglig leder i HK/Privat.

Tys-tys hører fortiden til

- Vi ønsker gennemsigtighed for medarbejderne. Derfor skal virksomhederne sørge for at informere om, hvilken politik de følger og hvilke medarbejdere, der kan blive omfattet, siger direktør Jane Eis Larsen, IT-Branchen.

Desuden skal informationerne gives både internt og til dem, der søger ind i virksomheden.

- Tys tys om den slags aftaler hører fortiden til, siger Jane Eis Larsen.

IT-Branchen mener, at foreningens medlemmer bør overveje nøje, om de overhovedet skal bruge klausuler – i lyset af deres forretningsmodel, deres kunde- og samarbejdsrelationer og medarbejderpolitik.

- Klausulerne skal under alle omstændigheder være åbne og tidsafgrænsede, siger Jane Eis Larsen.

Sam-Data: Fortsat behov for lovgivning
Det er dog slet ikke godt nok med vejledninger.

Der skal lovgivning på bordet, mener flere fagforbund.

- Det skal simpelthen forbydes. Det giver jo et fuldstændigt ufleksibelt arbejdsmarked, hvis alle har en eller anden klausul aftale med naboen om, at man ikke tager medarbejdere fra hinanden. Det er at stavnsbinde folk, siger Finn Hansen, faglig sekretær i Sam-Data.

Han mener, at aftalerne skal være forbudt under alle omstændigheder, også selvom de er åbne og foregår i fuld offentlighed.

- Jeg synes, at vi skal holde fast i, at der er behov for et frit arbejdsmarked. At man ikke kan fastlåse medarbejdere på nogen måde. Det er tilbage til bondesamfundet, siger Finn Hansen.

Samråd med ministeren

Arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday (R) har indkaldt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Folketingets arbejdsmarkedsudvalg til et samråd onsdag.

Her har Elisabeth Geday bedt ministeren oplyse, i hvor stort omfang virksomhederne på arbejdsmarkedet indgår aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, samt hvad han mener om det og om han vil undersøge det, hvis han ikke ved, hvor mange det er.

- Reelt set ved vi jo ikke, hvor mange, der er bundet af det her. Jeg er ikke i tvivl om, at det er langt flere end vi tror. Så sent som i dag har vi hørt i Radioavisen, at elektrikerne også bliver bundet, siger Elisabeth Geday.

Advokater kender fidusen

En af grundene til det er, at hun tror, der sidder en række advokatfirmaer rundt omkring i Danmark, som har fundet fidusen og nu ved, at når de rådgiver virksomhederne, så behøver de ikke at bruge konkurrence- og kundeklausuler, der koster penge.

- De kan i stedet rådgive virksomhederne om at lave de her hemmelige aftaler. Og så får man faktisk bundet medarbejderne mindst lige så grundigt, og det er ganske gratis, siger Elisabeth Geday.

Også it-fagforeningen Prosa mener, at der fortsat er behov for lovgivning. Fagforbundet har netop sendt et brev til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, så de får det inden samrådet med beskæftigelsesministeren.

- De arbejdsgivere, som selv vil stoppe med de hemmelige aftaler, kan lovgivning ikke skade. Men dem, der vil fortsætte med lave hemmelige aftaler – måske ikke lige nu, men om et par år, når der er faldet ro om sagen – har vi en fælles interesse i, bliver stoppet en gang for alle. Det kan kun ske med lovgivning og ikke med mere eller mindre klare anbefalinger fra branchefællesskaber, skriver Hanne Lykke Jespersen i brevet.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S