Bedst på Nettet bør skrue op for timetallet

Det er alt for lidt og alt for useriøst, når IT- og Telestyrelsens Bedst på Nettet-konkurrence blot bruger halvanden time på hjemmesider, der kræver flere timers granskning, siger to usability-eksperter.

Det er useriøst, når IT- og Telestyrelsen får vurderet Bedst på Nettet-deltagere på under to timer, mener usabilityforskerne Rolf Molich og Jakob Nielsen.

Det eksterne webbureau, der bedømmer de offentlige konkurrenternes hjemmesider, har kun halvanden time til at bedømme hver af de knap 700 hjemmesider.

Derfor har Rolf Molich og Jakob Nielsen ikke meget til overs for hele den metodiske tilgang til konkurrencen.

Alt for få timer brugt på en forkert måde

- Det vigtigt at understrege, hvor vigtigt det er, at man observerer brugeradfærd frem for, at én person slavisk gennemgår en hjemmeside ud fra et spørgeskema, siger Rolf Molich.

- I sidste ende er det jo adfærden, der viser om de rigtige brugere kan finde frem til de oplysninger, som skal bruges. Jeg bruger selv minimum 8-10 timer på hvert site med brugere, for at kunne danne mig et ordentligt grundlag for bedømmelsen.

Fuldmægtig fra IT- og Telestyrelsen, Karen Monies erkender, at metodeudvælgelsen ikke er helt optimal.

- Vi arbejder på metodikken fra år til år, men det er offentlige ressourcer, der skal afsættes til konkurrencen. Derfor kan vi aldrig gøre det så grundigt som private usability-firmaer. Men vi må bare lægge brikkerne i puslespillet så godt som muligt via eksempelvis stikprøvekontrol, siger hun.

Et finalefelt kunne gøre det mere retfærdigt

Jakob Nielsen strækker sig endnu længere end Rolf Molich, når det kommer til metodevalget.

- Jeg vil sige det tager flere uger, siger han.

Men han erkender også, at de fleste ikke har råd til at foretage meget grundige usability-undersøgelser.

Han foreslår derfor, at konkurrencer som Bedst på Nettet går over flere tempi. Først en grovsortering, hvor man kigger overfladisk på hjemmesiderne og udvælger finalekandidater, der så kan blive udsat for en grundig analyse således, at selve metoden som minimum sikrer en retfærdig afgørelse i konkurrencen.

Den tilgang til konkurrencen er Karen Monies dog ikke så glad for.

Det skyldes, at konkurrencen skal tilgodese bredden og ikke eliten blandt de offentlige hjemmesider.

- For os er det vigtigt, at både små og store hjemmesider får feedback fra Bedst på Nettet. Derfor er det ikke optimalt, hvis de ressourcesvage hjemmesider bliver udelukket fra starten, siger Karen Monies.

Elsk den man får

Både Rolf Molich og Jakob Nielsen erkender, at på trods af de mange problemstillinger, der ligger i en konkurrence som Bedst på Nettet, så har den sin berettigelse ved at sætte fokus på offentlig brugervenlighed.

- Det er ikke den form for usability, som jeg gerne så. Men kan man ikke få den, som man elsker, så må man elske den, man får, siger Rolf Molich.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S