Allofmp3.com er ulovlig i Rusland

Det omstridte musiksite Allofmp3, der sælger piratkopier af musik fra Rusland, er også ulovligt i hjemlandet, erfarer Computerworld.

Det omstridte musiksite Allofmp3 er ulovligt i Rusland, erfarer Computerworld efter gennemgang af dokumenter om sagen.

Dermed har musikselskaberne en reel mulighed for at retsforfølge Allofmp3 med russisk lovgivning i hånden - en ting, som der ellers har været sået tvivl om.

Faktisk vedtog det russiske parlament allerede i 2004, at distribution via internettet var omfattet af lovgivningen om distribution af ophavsretligt beskyttet materiale, men ændringen trådte først i kraft 1. september i år.

Forbudet faldt på plads i Rusland, efter pladeselskabernes rettighedsorganisation, IFPI, der også førte sagen mod internetudbyderen Tele2, foranledigede en statsadvokat-undersøgelse af Allofmp3.com i Moskva for eventuelle overtrædelser af den russiske lovgivning.

Fogedforbud

Allofmp3 kom i søgelyset herhjemme fornylig, da Fogedretten nedlagde et fogedforbud, der hindrede internetudbyderen Tele2 i at give selskabets kunder adgang til musikstedet Allofmp3.com.

Siden har debatten raset - blandt andet om hvordan internettets globale struktur kan spille sammen med landenes forskellige lovgivninger.

Russisk lovgivning er som udgangspunkt meget striks, når det gælder distribution af ophavsretlig beskyttet musik uden de nødvendige tilladelser.

Indtil juli 2004 var lovgivningen imidlertid meget specifik i forhold til, at distributionen foregår på fysiske medier som cd’er eller dvd’er, hvilket ikke er tilfældet med Allofmp3.com, hvor distributionen foregår elektronisk via internettet.

I juli 2004 gennemførte det russiske parlament den pågældende ændring af lovgivningen, så også distribution via internettet var omfattet.

Fastholder behovet for en fogedretskendelse

Umiddelbart ser Allofmp3's nye status som ulovlig i hjemlandet ikke ud til at få nogle konsekvenser i Danmark.

De danske internetudbydere afventer nemlig, at de – ligesom udbyderen Tele2 – blliver mødt med fogedforbud, før de tager skridt til at blokere for Allofmp3.com.

- Vi kan naturligvis ikke holde øje med alle websteder på internettet og selv tage stilling til, hvad der er rigtigt og forkert, men modtager vi et fogedforbud vil vi naturligvis rette os efter det. Vi har dog ikke modtaget et fogedforbud endnu, siger Kaj Skov, der er teknisk direktør i Danmarks næststørste internetudbyder, Telia Stofa.

Han understreger, at det naturligvis også handler om webstedernes sikkerhed for, at de ikke kan risikere at blive uforvarende lukket.

- I forbindelse med børnepornografi oplevede vi i begyndelsen desværre nogle fejl, hvor websteder blev uretmæssigt blokeret og det skal vi helst ikke opleve igen, siger Kaj Skov.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S