Microsoft stævner 129 phishere

De første phishere spræller allerede i nettet efter at softwarefirmaet Microsofts lancerede sin aktive kamp mod phishere.

Software-giganten Microsoft rækker gerne en hånd til lovens lange arm, når det drejer sig om at fange it-kriminelle.

Således har Microsoft stævnet 129 phishere i Europa og Mellemøsten, skriver Reuters.

- Nogle gange tager vi selv initiativ til juridiske sager, men endnu vigtigere, så arbejder vi sammen med juridiske myndigheder, siger Nancy Anderson fra software-firmaet.

Phishere i fængsel

Softwarefirmaet lancerede i marts 2006 selskabets Global Phising Enforcement Initiative, og det har allerede givet pote.

En domsafsigelse i Tyrkiet har resulteret i to års fængsel til en phisher, og fire andre sager mod teenagere bliver behandlet i tyrkiske retssale.

Microsoft eller en anden it-virksomhed har bidraget med informationer i 97 af de 129 stævninger, der har ført til kriminalsager mod phisherne.

I andre tilfælde har der været civile søgsmål, da det ofte har været teenagere, som har phishet småbeløb.

Phishing er betegnelsen for den form for it-kriminalitet, hvor forbrydere søger at franarre intetanende computerbrugere konto- eller kreditkortoplysninger, for derefter at bruge disse oplysninger til egen økonomisk gevinst.

Oftest foregår phishing igennem e-mails, hvor forbrydere søger at fremstå som repræsentanter for pengeinstitutter, der gerne vil have bekræftet eksempelvis kontooplysninger eller kreditkortnumre.

Analysefirmaet Gartner anslår, at phishing alene i 2006 har kostet cirka 17 milliarder kroner.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job