Danske pelsavlere rykker for alvor med it

Tema: En dansk minkavler tjener i gennemsnitligt 50 kroner mere på sine skind end hollandske kolleger. Forklaringen hedder business intelligence, der benyttes af hver enkelt avler til optimering af avlsarbejdet.

Hvem skulle have troet, at kombinationen af fællesskabet i den danske andelsbevægelse og it-værktøjer i dag er med til at skabe en af de største succeshistorier inden for det danske landbrugserhverv.

Ikke desto mindre er det realiteterne for Kopenhagen Fur, salgsselskabet ovenpå Dansk Pelsdyravlerforening, der organiserer 2.000 af landets minkavlere.

– I løbet af de seneste fem år er danske skind steget 10 procent mere end de svenske og syv-otte procent mere end de hollandske. Det svarer til, at vores minkavlere får omkring 50 kroner mere per skin end deres hollandske kolleger, siger Torben Nielsen, administrerende direktør for Kopenhagen Fur.

Ikke småpenge

Og det bliver ikke til småpenge, for hvert år glider 15-16 millioner af slagsen gennem Kopenhagen Furs omfattende sorteringsanlæg på Langagervej i Glostrup og ender på en af de fem pelsauktioner, der finder sted i løbet af året og som i 2005/06 omsatte for over fem milliarder kroner.

En stor del af forklaringen på Kopenhagen Furs forspring i forhold til sammenlignelige lande som Holland og Sverige ligger i pelsvirksomhedens mangeårige investering i udnyttelse af business intelligence.

Her har fællesskabet i den danske andelsbevægelse rent faktisk været en fordel, fordi det har gjort det muligt at skabe samarbejde på tværs mellem minkavlerne, der er et liberalt erhverv.

Kopenhagen Fur har ikke et decideret BI-kompetencecenter, men har alligevel formået at udnytte business intelligence til forretningens bedste ved at give minkavlere og fodervirksomheder adgang til en stor mængde akkumuleret viden om skindenes pris, fodersammensætninger og genetik.

Data bliver til kroner

Systemet bygger på, at et skinds rejse fra fødslen ude hos minkavleren over fodringen i løbet af opvæksten til salgsprisen i sidste ende akkumuleres i et stort datawarehouse.

– På et individualiseret skærmbillede har hver enkelt minkavler adgang til sine nøgletal, som han ser i forhold til det totale billede. Han kan se, om han ligger over eller under i det samlede billede, fortæller CIO Claus Andersen og suppleres af Torben Nielsen:

– Det handler om videndeling. Ved hjælp af systemet kan de mindre gode minkavlere lære af de dygtige, siger han.

Når en minkavler modtager en mindre pris for sine skind end sin kollega, kan han straks gå ind i sit personlige analyseværktøj på pc’en og analysere sig frem til, hvordan han skal optimere sin besætning.

For eksempel viser det sig, at han producerer for mange langhårede mink, mens værdien for de korthårede i en bestemt farve er højere.

– Så er det måske en mulighed at bruge andre avlsdyr eller måske købe nogle nye, der skaber bedre skind. Systemet indeholder nemlig en ”kirkebog” over alle mink, fortæller Torben Nielsen.

Foder er kritisk faktor

Hvis det i stedet viser sig, at avleren har produceret de rigtige typer af pelse, men at kvaliteten er ringere, kan forklaringen ligge i fodringen af minkene. E

n korrekt fodring er nemlig en kritisk faktor, for at minken udvikler en flot pels, hvilket er en videnskab i sig selv.

Kravet er en korrekt sammensætning af proteiner, fedtsyre og kulhydrater, men det kompliceres yderligere af, at der findes en myriade af for eksempel proteiner, der alle har en betydning for pelsen.

– Har minkene fået kylling, fisk, svineblod eller svinenyre – alt sammen har betydning. Men det har vi også data om, blandt andet fordi vores forskningsenhed har arbejdet med fordøjelsesforsøg, der viser effekten af de forskellige proteintyper, fortæller Torben Nielsen.

Men ikke nok med det. Da rovdyret mink ikke er en ådselæder, men kun går efter frisk kød, har den veterinære standard også stor betydning.

De bakteriologiske målinger foretages af den Den Frie Foderkontrol, som alle landets 12 producenter af minkfoder skal arbejde sammen med, hvis de vil levere til de 95 procent af danske minkavlere, der er organiseret i Dansk Pelsdyravlerforening.

Skind på skærmen

Faktisk kan minkavlerne følge deres egne skind fra skærmen hjemme i stuen, lige indtil de har været under hammeren.

– Hver gang et skind får en pris, bliver skærmen opdateret. Jeg ved, at avlerne under en auktion ofte stormer ind til pc’en i kaffepausen for at se, hvordan det står til med skindene, fortæller Claus Andersen.

Ganske vist har drivkraften bag at servere en BI-løsning til hver enkelt minkavler været at optimere skindene, men det har samtidig været et middel til at fastholde avlerne i foreningen.

– Medlemmerne i Dansk Pelsdyravlerforening har modsat andre virksomheder i andelsbevægelsen ikke leveringspligt. Vores filosofi er, at de skal handle med os, fordi de får en gevinst ud af det, siger Torben Nielsen.

It-system doserer foder

Derfor handler det også om at videreudvikle løsningen hele tiden. Næste indsatsområde hedder individuel fodring.

Scenariet er, at når fodermaskinen kører forbi hver enkelt minkbur, identificerer den minken, som herefter får en fodermængde doseret på baggrund af dens evne til at optage foderet.

– Der vil være mange penge at spare på foderregningen, forklarer Torben Nielsen.

Et andet fremtidigt initiativ handler om også at opsamle data direkte fra køberne af skindene og udnytte dem til forbedring af skindproduktionen.

At det overhovedet er muligt at følge minkene fra avler til kunde, skyldes grundlæggende, at Kopenhagen Fur i midten af 1990’erne brugte it som løftestang til en business reenginering, fortæller Torben Nielsen, der selv stod i spidsen for projektet.

– Hvis man vil have it til at understøtte eksisterende processer, så bliver det dødsygt. I stedet sagde vi, at it skulle forme processerne. Og det gælder stadig, at it-understøttelsen betyder så meget. Når vi i dag tænker i nye processer, ser vi også på, om det let kan omsættes til it, og virker det svært, så må vi lige tænke processerne igennem igen, siger Torben Nielsen.

Denne artikel stammer fra magasinet CIO nummer syv 2006

Læses lige nu

    Politiets Efterretningstjeneste

    Er du vores næste hacker i Århus eller København?

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job
    Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

    Christian Pedersen

    emagine Consulting A/S

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

    Joshua Pratt

    Idura

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension