Gates donerer 1,9 milliarder til biblioteker

Biblioteker i Botswana, Litauen og Letland har fået tilsammen 100 millioner kroner af Bill Gates til at få etableret internet- og computeradgang. Gates er klar med yderligere 1,8 milliarder kroner til biblioteker verden over.

Microsofts Bill Gates giver 1,9 milliarder kroner til etablering af computer- og internet-adgang i offentlige biblioteker i udviklingslande.

Donationen sker som sædvanligt gennem hans velgørende fond, The Bill & Melinda Gates Foundation.

Pengene bliver spredt ud over hele verden. Således er de første 100 millioner kroner blevet sendt afsted til biblioteker i Botswana, Litauen og Letland.

Beløbet skal gradvist øges over de kommende syv år, hvor de resterede penge skal sendes afsted til biblioteker i 12 til 15 lande.

Digital kløft vokser

Bill Gates har som mange andre øget fokus på den såkaldte digitale kløft, der truer med at gøre afstanden mellem de fattige og de rige lande endnu større.

Samtidig ser mange selskaber meget store vækstmuligheder i udviklingslandene.

En række selskaber og organisationer arbejder for tiden med projekter, der sigter mod at levere lavpris-teknologi til fattige lande. Mest kendt er nok Nicholas Negropontes One Laptop Per Child-projekt.

Samtidig er Via Technologies i gang med at bygge solenergi-baserede computercentre, mens Intel har afsat knap seks milliarder kroner til over de næste fem år at levere internet- og computeradgang til især Indien.

Op mod 87 procent af verdens befolkning har ifølge The Bill & Melinda Gates Foundation ikke adgang til internettet.

Fonden har tidligere været i gang med lignende biblioteks-projekter. Blandt andet har samtlige 368 offentlige biblioteker i Chile fået internet-adgang og computere, mens en tredjedel af Mexicos 8.000 biblioteker har fået computere.

Også Århus Bibliotek har tidligere fået penge fra fonden i en anden sammenhæng.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job