Starwars-inspireret virtuelt hus til Computerworld

Arkitektfirmaet Arkitema har kreeret et aldeles anderledes hus i Second Life. Inspirationen kommer fra celler, sæbebobler og Starwars. Velkommen til House of Horizons – huset til Computerworld, IBM og Innovation Lab.

Artikel top billede

Forestil dig en virtuel verden uden tyngdeloven eller byggereglementer. En verden, hvor du kan teleportere dig fra den ene ende af kloden til den anden med et klik på en mus Ville du bygge trapper, broer og elevator i dine huse? Døre eller garager?

Næh, hvorfor i den vide verden skulle du dog det?

Alligevel synes den virtuelle verden i Second Life at være plastret til med kopier af den virkelige verdens bygninger.

Og det er fantasiløst – eller på jævnt dansk “røvkedeligt”, som designer Anne Quist fra arkitektfirmaet Arkitema udtrykker det.

Hun har de seneste uger haft ansvaret for at udvikle konceptet for det nye hus, som Computerworld bygger i Second Life sammen med partnerne IBM og Innovation Lab.

– Det er jo lige før, man bruger bygninger fra antikkens Rom og Grækenland med søjler. Det undrer mig, at man bruger så gammeldags formsprog i en verden, der ellers er så anderledes visionær. Det er da dybt underligt,
siger Anne Quist.

Sæbebobler og Naboo

I stedet er Arkitema gået efter at skabe noget anderledes, der udnyttede de nye muligheder i det hus, der skal hedde House of Horizons, når det står færdigt i løbet af januar måned.

Rent fysisk bliver huset placeret på de servere, der i Second Life huser de øer, som IBM har udset sig som et område for at udforske grænserne for det mulige i den virtuelle verden Second Life.

Inspirationen til det nye hus kommer flere steder fra. Ideen til de runde former er hentet fra de menneskelige celler og sæbebobler, der hele kan udvide sig og forandre sig.

Og så bekender Anne Quist, at en del af ideen også kommer fra Starwars-filmene, nemlig fra planeten Naboo, der huser de undersøiske byer befolket af gunganerne.

– Jeg sad og så filmen sammen med min dreng en aften. Længere er den ikke, siger Anne Quist.

- Men er der ikke et forkert signal at bruge sæbebobler som inspiration? De har det jo med at briste.

– Jo, måske. Men på den anden side så er bobler jo også umiddebare. Og huset skal jo kun være der så længe, vi skal bruge det. Boblerne er det foranderlige. Og i sig selv er sæbebobler jo også stærke nok, siger Anne Quist.

Ideen med huset er at skabe et sted, der hele tiden forandres alt efter brugernes behov.

Ønsker Computerworlds redaktion at holde et møde væk fra alle andre i huset, kan en af boblerne frigøre sig selv fra huset og svæve mod himlen.

Private møder kan foregå i bobler, der afskærmes fra andre.

Men grundlæggende er ideen, at huset skal være åbent for alle, der ønsker at besøge det. Ganske som den mere traditionelle Reuters bygning i Second Life er blevet et landemærke – en slags “under uret”– for de, der vil mødes i den virtuelle verden.

Læs mere i fredagens trykte udgave af Computerworld:

IBM tager et ordentligt skridt ind i den virtuelle verden

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos