Radikale beskyldes for billigt it-angreb

Regeringen forsvarer sig mod De Radikales udsagn om forspildte chancer for nye it-løsninger i forbindelse med kommunalreformen. De Konservative kalder det et billigt angreb og maner til besindighed og realisme. De støttes af Dansk Folkeparti.

De Radikales angreb mod regeringens it-politik i forbindelse med kommunalreformen mødes med et skuldertræk af it-politisk ordfører Per Ørum Jørgensen fra Det Konservative Folkeparti.

Han mener, at Morten Østergaards (R) anke omkring milliarder af kroner, som kunne være investeret i fremtidige løsninger i samme hug som kommunalreformen blev udrullet, er et billigt udsagn.

- Det er for nemt. Det er jo ikke sådan, at kommunerne befinder sig i stenalderen. Og jeg tror ikke, at Morten Østergaards har gennemtænkt finansiering eller den praktiske implementering til bunds, siger Per Ørum Jørgensen.

Han ser ikke kommunalreformen som en chance, der er blevet forpasset. Og han maner til besindighed, når det kommer til it-udviklingen i Danmark.

- Vi skal have et tempo, der er realistisk. Og det har vi faktisk allerede. Eksempelvis er vi i gang med at tage store skridt, når det gælder åbne standarder, så vi kommer endnu mere i front på det felt, udtaler Per Ørum Jørgensen.

Støtte hos Dansk Folkeparti

Udsagnene fra regeringen bakkes op Dansk Folkeparti.

It-politisk ordfører Jørn Dohrmann (DF) mener, at kommunerne ville blive presset for hårdt, hvis de oveni en kommunalreform også skulle varetage nye it-systemer.

- Det ville være risikabelt på forhånd at satse på, at alt ville køre i kommunerne. Alle åndede jo lettede op i går, da KMD tilsyneladende havde gennemført it-konverteringen i reformen perfekt. Sandsynligheden for nedbrud ville jo uundgåeligt blive større, hvis man også havde pålagt kommunerne nye systemer, forklarer han.

Kunne være udnyttet bedre

Den tankegang kan it-politisk ordfører Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet ikke genkende.

- Hvis vi nu er i gang med at indkøbe store, dyre systemer, så kunne vi have benyttet processen til at implementere eksempelvis åbne standarder, der jo er et lovkrav i offentligt regi i 2008, udtaler han.

Derfor ser Magnus Heunicke det som regeringens ansvar, at man ude i kommunerne ikke har haft muligheden for at udnytte reformen bedre til at indkøbe nye systemer.

- Virksomheder ville jo tænke på den måde, men det gør regeringen åbenbart ikke, afslutter han.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen