Computerworld-læsere rapporterer fra Second Life

Computerworld har holdt sit første virtuelle redaktionsmøde med læserne og egne journalister, der skal rapportere fra Second Life. Snart kommer de første reportager, blogindlæg, anmeldelser og kommentarer.

Artikel top billede

Bidragene fra den 25 mand store redaktion vil løbende blive bragt som blogindlæg, videosekvenser og podcasts på Computerworlds nye Second Life-blog på cw.dk, og i form af artikler i avisen Computerworld.

De virtuelle “reportere” vil blandt andet teste en række af de tilbud og løsninger, som alverdens virksomheder og programmører har skabt i Second Life.

Den virtuelle redaktion er fra Computerworlds side i sig selv et eksperiment med brugerdreven journalistik, hvor vi inviterer læserne med til at skabe indholdet i deres eget medie.

Second Life er et meget velegnet testmiljø. I løbet af 2007 vil Computerworld udvikle og udbrede den brugerdrevne journalistik også i den virkelige verden.

Den virtuelle redaktion i Second Life fungerer derfor som en betatest for Computerworlds redaktionelle udvikling.

Det første redaktionsmøde i Second Life blev afviklet onsdag 3. januar klokken 19.

Mødet fandt sted på Computerworlds byggegrund, hvor vi er ved at etablere House of Horizon, et eksperimentarium, redaktion og mødested for alle, der har lyst til at udforske internettet som tredimensionelt univers – hvilket Second Life er et af flere eksempler på.

Computerworld samarbejder med danske Innovation Lab og IBM om House of Horizon, som bliver designet af det danske arkitektfirma Arkitema.

Ambitionen med selve bygningen er at skabe og teste nye rammer for samarbejde, kommunikation og innovation – og at selve bygningen afspejler de muligheder, som en tredimensionel virtuel verden rummer.

Det betyder for eksempel, at bygningen vil kunne ekspandere og indrette sig alt efter hvor mange brugere, der befinder sig i den, og hvilke behov, de har, ligesom der bliver etableret direkte kommunikationslinjer mellem den virtuelle verden og den virkelige.

For Arkitema indebærer Second Life muligheden for at opføre projekter og lade andre virtuelt udforske dem inden en endelig produktion, ligesom selve anvendelsen af bygningen vil kunne give inspiration og ideer til nye og bedre konstruktioner i den virkelige verden.

Vi forventer, at House of Horizon vil kunne åbne dørene og invitere til en virtuel reception i februar.

Det nærmere tidspunkt bliver annonceret senere.

Hvis man i mellemtiden har lyst til at besøge byggepladsen, er koordinaterne i Second Life 90, 190, 00.

Når vi på Computerworld har valgt at etablere en virtuel redaktion i Second Life, så skyldes det ikke mindst, at mange af verdens toneangivende virksomheder, medier og interesseorganisationer for øjeblikket satser på Second Life som prototype på fremtidens 3D internetbrugerflade.

Men hvad kan vi i det virtuelle univers, som vi ikke kan i den virkelige verden?

Fungerer Reeboks skobutik bedre der? Kan man bruge Sonys underholdningscenter til noget andet end tidsfordriv? Hvilken nytte har vi af Reuters nyhedstjeneste i Second Life? Hvilke teknologiske muligheder og begrænsninger byder Second Life på?

Fungerer Second Life som en innovationsfremmer – bliver vi mere kreative og i bekræftende fald på hvilken måde? Bliver vi i stand til at bruge os selv – og hinanden på nye måder?

For nu at nævne et par spørgsmål, vi er nysgerrige efter svar på. Vi vil gerne rapportere indtrykkene – og debattere svarene – fra udviklingens frontlinje.

Der er selvfølgelig mange andre vinkler, som trænger sig på – hvilket også blev diskuteret på det første redaktionsmøde. For eksempel kan Second Life
bruges til at teste alt fra demokratiseringsprojekter og økonomisk liberalisme til nye undervisningsformer.

Især muligheden for nye læringsmetoder skabte en del debat – følgende er et uddrag fra mødets dialog:

Damsjov Larsen: Jeg interesserer mig mest for, hvordan SL kan anvendes i et læringsperspektiv.

Anders Roystead: Enig. Interessant at vide mere om læringsperspektiv herinde – kan SL virkelig være et globalt mødested.

Pod Tone: Skolerne må da kunne bruge det til en hel masse – samfundsfag.

Gunnar Langset: Der er mindst lige så meget behov for gode virtuelle læringsmiljøer i virksomhederne.

Damsjov Larsen: Normal elæring er ret passivt orienteret, mens dette har potentialet til at aktivere brugerne – i alle aldre.

Pod Tone: Man kunne måske sågar involvere en skoleklasse – og så skrive om deres oplevelser med at lege købmand i den moderne verden.

Mulle Newall: Det vil helt sikkert give en mere personlig oplevelse, hvilket må kunne bidrage til interessen og opmærksomheden i forbindelse med en undervisning.

Damsjov Larsen: Ja, men det afgørende er, hvad det kræver af lærer og undervisningsmateriale, for at det kan have den ønskede læringseffekt.

Gunnar Langset: Skolerne kan ikke indtage SL hvis lærerne skal være drivkraften.

Pod Tone: Forestil jer at en 6. klasse ikke længere inviterer forældrene ud på skolen for at vise projekterne frem – men i stedet ind i SL

Gunnar Langset: Yes.

Anders Roystead:

Hvad med beskatningen?

Ud over eksperimenterne rejser den virtuelle verden også en lang række andre spørgsmål, som for eksempel:

• Hvordan forholder vi os til beskatning af de efterhånden ganske væsentlige indtægter, som bliver skabt i et univers som Second Life?

• Hvor er de danske konkurrenter til Second Life – har vi ikke mindst lige så gode forudsætningerfor skabe virtuelle rammer på nettet, som amerikanerne?

• Hvor sundt er det at leve i to verdener? Hvordan påvirker det mennesker at bevæge sig mellem to identiteter, hvoraf den ene ikke er virkelig?

Listen er selvfølgelig meget længere.

Vi ser frem til at skrive spørgsmålene ned og gå på jagt efter svarene. Følg med i Computerworld – og send os en e-mail, hvis du vil bidrage til Computerworlds Second Life-redaktion.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS