Åbne standarder kan udløse store besparelser

ICT Trade Show 2007: Inden for det offentlige er der måske en halv milliard kroner at spare ved at gå over til åbne standarder, men spørgsmålet er om de store besparelser opvejer ulemperne. Paneldebatten raser på it-messen ICT.

Artikel top billede

Øksnehallen, København: ”Besparelser i millionklassen står i kø, hvis bare du skifter til open source-software.”

”Desværre forsvinder besparelserne som dug på en varm sommerdag, når først it-konsulenterne slår taxametret til.”

Der er mange argumenter for og imod ODF (Open Document Format) eller måske Microsofts dokumentformat Open XML, og mange af dem kom frem, da næste generations arbejdsplads var til debat på Danmarks nye it-messe, Easyfairs ICT, der netop nu løber af stablen i Øksnehallen i København.

- Mange myndigheder snakker om at gå over til open source, og en rapport fra Rambøll nævner besparelser på 515 millioner kroner alene på licenser, hvis det offentlige skifter til open source, siger Michael Toft Sørensen fra Steria.

Husk omkostningerne

Omvendt mener Thomas Schnegelsberg fra Microsoft, at de mange løfter om besparelser sjældent tager højde for de store omkostninger der ofte følger efter.

- Én ting er implementering af open source, en anden er de løbende omkostninger. Hver tredje konsulent herhjemme arbejder for IBM, og de skal jo også have noget at lave, lyder det fra Microsofts repræsentant.

Sterias mand Michael Toft Sørensen ser det som en barriere, at de offentlige myndigheder har ”utrolig meget forretningsinformation lagret i andre formater.”

- Men det bliver uden tvivl nemmere at skifte til andre formater i fremtiden, siger han.

No free lunch

De fleste er enige om, at man mister funktionalitet ved et skift til ODF. Det bliver godt nok nemmere og nemmere at skiftede frem og tilbage mellem de forskellige formater, men det koster noget hver gang.

”There is no such thing as a free lunch,” som en klog mand m/k en gang har sagt.

Urs Wermelinger, direktør for Microsoft Europe med ansvar for Office-produkterne, ser ikke overraskende en lovende fremtid for Open XML, der blev godkendt som en åben Ecma-standard med tilhørende 6.000 siders dokumentation i december sidste år.

- Vi vil arbejde på at få Open XML etableret som en de facto-standard, siger Microsoft-chefen.

Fakta omkring OpenOffice-formatet ODF og Open XML er, at Ecma arbejder på få Open XML certificeret som en ISO-standard, mens Open Document Format (ODF) allerede er en officiel ISO-standard under navnet ISO/IEC 26300:2006.

Annonceindlæg fra itm8

Virksomheder overser kontrol med privilegerede konti – det kan være en dyr fejl

Mange små og mellemstore virksomheder har ikke overblik over deres administrative konti. Det er en dyr blind vinkel, da adgangen nemt kan misbruges.

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Datadesigner

Nordjylland

Weilbach A/S

Head of Operations Support

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Full Stack Developer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

Susanne Sønderskov

Sourcing IT

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

Kirsten Skriver

Renewtech ApS