Krak undskylder opkrævning til vred privatperson

Krak undskylder i sagen om dybe links mod privatpersonen Per Kaarup, der er blevet bestormet med henvendelser fra mange andre, som er havnet i lignende situationer. "Sagen er lukket", lyder det fra Krak.

Direktør for Kraks kort & data, Peter Sejer Dypevåg, har i en mail erkendt og undskyldt selskabets fejl i sagen mod Per Kaarup, der ellers blev truet med en opkrævning på 4.500 kroner for at have linket til en Krak-side.

I mailen beklager Peter Sejer Dypevåg, at Krak opfattede Per Kaarups hobbyvirksomhed, Kennel Kaarup, som momsregistreret og derfor kommerciel forretning.

- Du modtager naturligvis ikke den omtalte faktura, og jeg skal personligt beklage al den ulejlighed, du har haft i denne sag. Du er velkommen til at kontakte mig såfremt du har yderligere spørgsmål eller andet, skriver Peter Sejer Dypevåg blandt andet i mailen.

Vrede og medhold fra bloggermiljøet

Det er dog langt fra sikkert, at undskyldningen er nok til at dæmpe gemytterne i blog-miljøet, hvor sagen har rejst en heftig debat.

Mange hidsige debattører har således kritiseret kortfirmaets forretningsmodel, der ikke tillader at linke dybt til krak.dk i en erhvervsmæssig sammenhæng.

Og Per Kaarup, der begyndte hele debatten, har fået en bred opbakning fra andre, der enten tilkendegiver sympati eller har været udsat for det samme.

- Jeg har det noget bedre efter undskyldningen fra Krak. Nu vil jeg gennemgå de mange, mange mails, som jeg har fået fra folk, der har prøvet det samme, siger Per Kaarup.

Han overvejer at trække de mange sager mod Krak "frem i lyset", som han siger.

Forening truet med inkasso-sag

Han nævner specifikt to konkrete sager, som vækkede hans harme.

- Jeg har hørt fra to cvr-registrerede foreninger, der er blevet truet med inkasso-sager, fordi de linkede dybt til krak.dk, siger Per Kaarup.

Han fortæller, at kassereren i den ene forening blev så nervøs, at han valgte at betale til Krak, selv om foreningen i realiteten ikke havde pengene til det.

Krak: Sagen er lukket
Direktør Peter Sejer Dypevåg fra Krak har ingen kommentarer til bloggermiljøets overvejelser om andre sager.

- Der er intet konkret om andre sager endnu, så for mit vedkommende er sagen lukket, siger han.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Center For IT og Medicoteknologi

    Vicedirektør med stærk teknologi- og udviklingsprofil

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S