ITB: Nu ruller åbne standarder i det offentlige

IT-Branchen ser med stor glæde frem til, at implementeringsplanen for åbne standarder bliver offentliggjort om få dage. It-ordfører Morten Helveg Petersen (R) forudser dog en del udfordringer på vejen.

Formand for IT-Branchen Lars Monrad-Gylling glæder sig over, at den årelange diskussion om åbne standarder i det offentlige snart bliver konkretiseret.

Det sker om få dage med IT- og Telestyrelsens køreplan for brugen af åbne standarder.

"Det, der virkelig glæder mig, er, at alle er enige om, at åbne standarder er en god ting. Og at der er fælles fodslag mellem det politiske niveau, embedsniveauet og selve it-branchen," fortæller Lars Monrad-Gylling.

Udmeldingen sker efter, at IT-Branchen, Dansk Erhverv og Dansk IT i dag havde trommet højaktuelle personer fra den digitale forvaltning sammen i en workshop for at diskutere visionerne og rammerne for it-governance i Danmark.

Talerne fra workshoppen var blandt andre vicedirektør Marie Munk, IT- og Telestyrelsen, chef for den digitale taskforce Lars Frelle-Petersen samt it-ordfører Morten Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre.

Knaster på vejen

Glæden fra IT-Branchen er ikke så tydelig hos Morten Helveg Petersen, der betegnes som en af fadderne til brugen af åbne standarder i det offentlige.

Han siger, at der stadig er mange detaljer, der skal falde på plads, før han er tilfreds.

"Djævlen ligger i detaljen. Og på fredag, når IT- og Telestyrelsen kalder it-ordførerne sammen for at vurdere køreplanen for brugen af åbne standarder, så forudser jeg allerede mange knaster på vejen," siger han.

Han forklarer, at han ikke har hørt noget om fredagens møde med IT- og Telestyrelsen, selvom han allerede før jul udbad sig en forklaring.

Udvælgelsen af pilotprojekter

Blandt andet anser Morten Helveg Petersen udvælgelsen af pilotprojekter med åbne standarder i det offentlige som en varm kartoffel.

"Hvordan skal man vælge pilotprojekterne, og hvilken konkret software skal der bruges i projekterne," spørger han.

Derudover peger han også på definitionen af åbne standarder som en anden væsentlig problemstilling.

Han får smilet frem, når han skal beskrive det overordnede projekt med at implementere åbne standarder i den offentlige sektor.

"Det er historisk, at Folketinget overhovedet forholder sig til it-spørgsmål af denne karakter," siger Morten Helveg Petersen.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til Forsvaret nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

Octocube Games ApS

CIFI Developer

Region Sjælland

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S