Højhastighedskunder kan ikke se TDC TV

TDC's egne bredbåndskunder med forbindelser på mere end to megabit kan ikke se det nyligt lancerede TDC TV. Selskabet håber, at problematikken bliver løst i løbet af 2007.

Det virker som den omvendte verden.

Men det storstilede TDC TV-projekt fra telegiganten kan ikke ses af de af selskabets egne kunder, der ikke har downloadings-hastigheder mellem 512 kilobit til 2048 kilobit per sekund.

Dertil kommer, at uploadingshastigheden skal være på maksimum 128 kilobit per sekund på grund af kapaciteten hos TDC.

Måske over 110.000 er for hurtige

Begrænsningen i hastighederne vil i realiteten sige, at flere tusinder abonnenter ikke kan se TDC, hvilket også inkluderer de personer og firmaer, som har Bredbånd Professionel-løsningen fra TDC.

Teleselskabet ønsker ikke at oplyse, hvor mange af dets kunder, der ikke kan se TDC TV.

Men selskabet stiller som forudsætning for modtagelsen af TDC TV, at kunderne har abonnement på internetadgang via xDSL hos TDC.

Og ifølge IT- og Telestyrelsens seneste statistik, første halvår af 2006, havde omtrent 157.661danskere dengang xDSL-forbindelser over to megabit per sekund.

Samme statistik viser, at TDC sad på over 70 procent af det samlede danske xDSLmarked.

Baseret på disse tal indikerer det altså, at omkring 112.000 af TDCs egne kunder er afskåret fra servicen, fordi deres internet-hastighed er for høj.

Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at konkurrenter såsom Fullrate og Cybercity i høj grad henvender sig til kunder, der vælger de højeste hastigheder.

Det kan give et forvrænget billede af virkeligheden.

Teknisk løsning endnu ikke på plads

Direktør Gert Rieder fra TDC Privat forklarer, at selskabet skal have nogle interne ting på plads førend selskabet kan tilbyde løsningen til alle dets kunder.

"Flere af vores bredbåndskunder ligger på forskellige systemer. Og indtil videre har vi fokuseret på det system, hvor det største marked med forbindelserne mellem 512 kilobit og to megabit ligger," udtaler han.

Derudover forklarer Gert Rieder, at TDC har nogle it-mæssige udfordringer med den nuværende ADSL2-teknologi før selskabet kan tilbyde TDC TV til samtlige dets kunder.

TDC tester derfor løsninger via den såkaldte VDSL-teknologien, hvor hastighederne er oppe på 50 til 100 megabit per sekund på kobber.

Gert Rieder håber på, at løsningerne til alle højhastighedskunderne er klar i løbet af tredje kvartal i 2007.

Han understreger dog, at TDC TV til Bredbånd Professionel nok ikke er klar allerede i 2007.

TDC TV lagt oveni den nuværende forbindelse

Gert Rieder forklarer, at TDC TV alene har en kapacitet på fire megabit per sekund, som bliver lagt oveni i den eksisterende båndbredde.

Denne opsætning skyldes, at TDC ikke ønsker at pille ved forbrugerens reelle internethastighed, selvom man tænder for TDC TV'et.

Så hvis man eksempelvis har en 20 megabitforbindelse, så bruger TDC TV ikke fire megabit af den kapacitet, men derimod vil man i realiteten få en 24 megabitforbindelse.

Hvis det ellers kunne lade sig gøre at se TDC TV med så høje hastigheder.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra HP

    Når angrebet slipper igennem, afgør robustheden, om driften fortsætter

    AI gør cyberangreb hurtigere og billigere. HP's sikkerhedsekspert forklarer, hvorfor fokus skal flyttes fra detektion til forebyggelse og robusthed.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks