Digitalt systemskifte skal sikre velfærden

Centralisering, kontrol og politisk styring er midlerne, der skal gøre offentlig it i stand til at sikre velfærden. Det offentlige skal gribe digitaliseringen markant anderledes an med en ny strategi.

Artikel top billede

Vi skal bruge flere penge på at undervise børn, passe de syge og hjælpe de ældre.

Til gengæld skal vi spare på kontorerne.

Det er baggrunden for den strategi for digitalisering, som regeringen, KL og regionerne i denne uge sendte i høring.

It skal slanke den offentlige administration, så der er råd til de store velfærdsområder: Sundhed, uddannelse og ældrepleje i fremtiden.

Det skal strategien føre ud i livet gennem kontrol af digitaliseringsprojekter, centralisering af beslutninger og ikke mindst politisk fokus.

Digitaliseringen skal fra nu af styres gennem regeringens politiske forhandlinger om økonomi med kommuner og regioner.

Finansministeren, den kommunale og den regionale top kommer til at sidde med ansvaret.

Understøtter kvalitetsreformen

Især det øgede politiske fokus giver strategien mere vægt end de tidligere strategier.

Kim Østrup, vicedirektør i IBM og formand for IT-Branchens udvalg for digital forvaltning, ser udspillet som et strategisk initiativ i forbindelse med kvalitetsreformen, hvor it skal bruges til at skabe en informations- og vidensbaseret offentlig sektor.

”Det reelle problem er, at det vil være vanskeligt at finde den arbejdskraft, der kan erstatte alle de offentlige ansatte, der går på pension de nærmeste år," siger han.

Strategien rummer under bløde formuleringer som "forpligtende fællesskaber" en fundamentalt anderledes måde at gribe digitaliseringen an.

Den store ændring gemmer sig i det tredje fokus med den tilforladelige titel "Stærkere samarbejde".

Den Digitale Taskforce har samlet trådene fra regeringen, KL og regionerne til den fælles strategi.

Lars Frelle-Petersen, kontorchef i taskforcen, forklarer, at forandringen skal sætte handling bag ordene om borger- og virksomheder i centrum for det offentlige.

”Det er et meget markant skift. På sigt vil det udfordre den måde, vi traditionelt arbejder på i sektorområder. Vi kommer til at kigge på opgaver som en forretning, i stedet for at se på myndighedsansvar,” siger Lars Frelle-Petersen.

Læs mere om digitaliseringsstrategien i fredagenstrykte udgave af Computerworld.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect