Harddiske er for skrøbelige og i for dårlig kvalitet

Din harddisk er måske ikke så pålidelig som producenterne vil have dig til at tro. Nye undersøgelser fra Google og Carnegie Mellon viser, at de såkaldte "Mean Time To Failure" tal for harddiske er misvisende.

Computerworld News Service: Carnagie Mellons undersøgelse viser, at fejlraten på harddiske typisk er på to til fire procent og den højest målte var 13 procent.

Det står i modsætning til producenternes tal, der anslår deres Mean Time To Failure (MTTF) til en procent. Googles undersøgelse når frem til en årlig fejlrate på tre procent.

Begge undersøgelser er baseret på tal fra omkring 100.000 harddiske.

Google har undersøgt sin egen beholdning af konsument-harddiske, og Carnegie Mellon har undersøgt både konsument og mere sikre enterprise-harddiske.

Enterprise harddiske har blandt andet mere robuste motorer og avancerede funktioner som sikring mod resonanssvingninger.

Definer fejl

Producenterne mener, at en del af forskellen mellem deres tal og undersøgelsernes tal skal findes i, hvordan man definerer en harddisk-fejl.

Producenterne mener, at der er tale om en fejl, når en harddisk fejler forsøg på at læse eller skrive inden for en given periode, der typisk er på 24 timer.

Ud fra det kriterium er op mod 40 procent af de returnerede diske uden fejl.

De to nye studier mener, at der er en fejl, når der er en hændelse, der får brugeren – typisk en it-kyndig – til at erstatte harddisken. Ud over producenternes definition inbefatter det også softwareproblemer, driver-konflikter og lignende.

Producenterne baserer deres MTTF-tal på ydelsen på tidligere lignende harddiske. Ingen kører med en ny model i flere år for at bevise, at den kan holde.

Køling betyder ingenting

Overraskende nok viser Googles undersøgelse, at der ikke nogen sammenhæng mellem de temperaturer, som harddiskene arbejder under og fejlraten.

Google har fundet ud af, at der er signifikant forskel mellem de forskellige harddiskmodeller, men virksomheden vil ikke fortælle, hvilke modeller, der har de største fejlrater.

Googles undersøgelse bygger på SMART (Self-Monitoring And Reporting Technology) data fra Harddiske, der har denne funktion.

Mange harddiske fik dog fejl uden at SMART kom med en advarsel først. Google konkluderer, at SMART ikke kan bruges til at forudsige mønstre i den måde harddiske fejler i den virkelige verden.

En enkelt advarselslampe

Google har i undersøgelsen fundet en indikator på, at din harddisk er ved at miste pusten for alvor.

Hvis du støder på en såkaldt "scan error" under et rutine fejl-tjek (Når du kører Scandisk for eksempel), så er der 39 gange større sandsynlighed for, at din hardisk vil stå af inden for 60 dage i forhold til harddiske, der ikke har den fejl.

Oversat af Christian Carlsen

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job