Artikel top billede

It-chef: To åbne standarder er en dårlig løsning

IT-chefen i Region Midtjylland, Steffen Ørnemark, er sikker i sin sag. Han vil kun have ét åbent dokumentformat. Han opfordrer politikerne til at tage beslutningen på baggrund af viden og facts og ikke af frygt.

"Der er ikke behov for et kompromis, hvor Folketinget vælger to åbne standarder. Så vil jeg hellere beholde den løsning, vi har i dag"

Sådan lyder udmeldingen til de danske politikere fra Steffen Ørnemark, it-chef for Region Midtjylland, det tidligere Ringkøbing - og Århus Amt.

Hans budskab er et klokkeklart klart signal i en debat, der har været præget af en diskussion, hvor man har vendt og drejet de to formater på alle leder og kanter med det resultat, at mange – ikke mindst de politikere, som skal tage beslutningen – er blevet mere forvirrede end afklarede.

It-svage politikere lader sig skræmme

Steffen Ørnemark opfordrer de danske politikere til at sætte sig grundigt ind i problemstillingen, før de træffer beslutningen.

"Mange 'it-svage' politikere kan lade sig skræmme af Microsofts argumenter om, eksempelvis manglende kompabilitet med alle de .doc-dokumenter, der allerede findes."

"Derfor kan man være nervøs for, at beslutningen bliver taget på baggrund af frygt og ikke på baggrund af viden og tekniske facts," siger Ørnemark.

Desuden mener han, at det vil forplumre debatten i de øvrige europæiske lande, der står over for en lignende beslutning, hvis Danmark vælger to formater.

"Selv om vi er en lille nation og andre lande derfor ikke ser sig nødsaget til at følge vores eksempel, er vi meget it-stærke. Vores beslutning kan sprede den usikkerhed, der i øjeblikket præger debatten, til hele europa."

Microsoft kan godt være med

Steffen Ørnemark lægger op til en mere pragmatisk løsning, hvor beslutningen falder på den ene åbne standard, der i øjeblikket er godkendt af ISO.

Den rummer nemlig de nødvendige elementer til at løse de konkrete problemer, som de danske it-afdelinger står overfor.

En åben standard skal byde på 100 procent interoperabilitet samt uafhængighed af en enkelt leverandør.

Åbne standarder skal sikre frihed til at vælge både platform og til at få adgang til informationer og services.

Han mener ikke, at et valg af ODF-formatet vil udelukke Microsoft fra markedet, men det kræver, at software-giganten tænker mere i åbne standarder.

"Hvorfor begynde at forplumre debatten med et nyt dokumentformat, vi har allerede ODF, der tilmed er certificeret af ISO. Microsoft må naturligvis gerne være med, de kan bare arbejde for og med åbne standarder," siger han.

"Vælger vi ikke ODF, kaster vi os selv i armene på den lukkede propritære verden, hvor man er nødt til at anvende produkter, der koster penge, og det hæmmer innovationen," siger Steffen Ørnemark .




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere