Advokat: Lange udsigter til DRM-frit Danmark

Kasper Heine, advokat med speciale i it-ret, mener ikke, at man kan forbyde brugen af DRM i Danmark. Det har flere folketingspolitikere ellers udtrykt ønske om.

Artikel top billede

Danske politikere skal ikke forvente at få lov til at forbyde kopisikring på musik og software.

Det mener it-advokaten Kasper Heine, advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted.

Venstres Ungdom foreslog i april, at Danmark skal forbyde DRM, der kan kontrollere, hvem der ejer en fil og på hvilke enheder, den må benyttes.

Senere fulgte en række it-ordførere i Folketinget op og ønskede en redegørelse fra IT- og Telestyrelsen om muligheden for at gøre noget ved DRM-problematikken.

Men Kasper Heine mener, at pladeselskaberne og musikerne har fuld ret til at sætte grænser for hvor mange afspillere, man kan høre sin musik på.

"Med den nuværende lovgivning, som bygger på EU-regulering, kan man ikke forbyde nogen at gøre brug af sådanne kopispærringsanordninger," fastslår han.

EU beskytter kopisikringen

Dermed kan Venstres Ungdom allerede nu glemme alt om generelt at forbyde kopispærring. Også af den type, der sætter et maksimum for antallet af enheder, man kan bruge sin musik på.

Det skyldes blandt andet det europæiske Infosoc-direktiv, hvor der står:

"De tekniske foranstaltninger, som rettighedshaverne anvender frivilligt, herunder de foranstaltninger, som anvendes til gennemførelse af frivillige aftaler, og tekniske foranstaltninger, som anvendes til gennemførelse af foranstaltninger truffet af medlemsstaterne, nyder retlig beskyttelse."

Det bliver altså op til markedet at beslutte, om kopispærringen skal fortsætte.

Her er der vidt forskellige holdninger. EMI er begyndt at sælge DRM-fri musik, mens pladeselskabet Warner nægter at droppe kopispærring.

DRM undersøges til efteråret

Efter den politiske debat vil IT- og Telestyrelsen nu sammen med Kulturministeriet iværksætte en undersøgelse af, hvordan man kan gøre det lettere at flytte købt musik rundt på forskellige medier.

Det er dog ikke sikkert, at styrelsen ender med at foreslå regelændringer, og der er ikke sat tidsfrist for arbejdet, der begynder til efteråret.

Dermed er der heller ikke noget, der tyder på, at Danmark får en ny lovgivning på området i den nærmeste fremtid.

I Frankrig er der lovgivet om, at DRM-systemer ikke må forhindre folk i at høre musik på bestemte slags enheder.

Det betyder, at for eksempel iTunes-filer ikke må være bundet til iPods.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S