ITST søsætter forsøg med åbne dokumentformater

Pilotforsøg med åbne dokumentformater mellem offentlige myndigheder står på tærsklen til at blive søsat. Formålet er, at IT- og Telestyrelsen får erfaringer med offentlige medarbejderes håndtering af teknik og processer.

Nogle offentlige myndigheder får i sommerens løb en forsmag på, hvordan det vil være at arbejde med de to åbne dokumentformater ODF og EOOXML.

IT- og Telestyrelsen skyder nemlig efter mandag 7. maj flere pilotforsøg i gang, hvor offentlige myndigheder kan afprøve, hvordan det vil være at arbejde med de to dokumentformater.

"Det kunne eksempelvis dreje sig om kommunale medarbejdere. Vi vil med forsøgene gerne sikre os, at det vi har tænkt med de to formater også er det, som er virkelighed ude hos de offentlige medarbejdere," fortæller kontorchef Michael Busk-Jepsen fra IT- og Telestyrelsens it-arkitekturkontor.

Han forklarer, at formålet med forsøgene er at finde frem til de vigtigste scenarier såsom at medarbejderne kan læse hinandens dokumenter, downloading af convertere og hvordan den enkelte medarbejder kan gemme sine dokumenter i et ESDH-system.

"Så nu har vi bedt repræsentanter fra OIO it-arkitekturkomitéen og Datastandardiserings-komitéen om at tænke sig godt om og komme med forslag til, hvad vi kunne afprøve i vores pilotforsøg," udtaler Michael Busk-Jepsen.

De to komitéer vil efter korrespondance med deres bagland derefter melde tilbage senest på mandag 7. maj med konkrete input til pilotprojekterne.

Forsøg omkring sommerferien

De konkrete forsøg vil blive fastlagt de kommende uger, og projekterne bliver optimalt søsat både før og efter sommerferien.

Michael Busk-Jepsen forklarer, at pilotprojekterne til efteråret skal munde ud i en vejledning, som direkte skal lette myndighederne i det fremtidige arbejde med de to dokumentformater.

Forsøgene handler ikke om formatkrigen

Han understreger, at pilotprojekterne intet har at gøre med den nuværende formatkrig mellem ODF og EOOXML.

"Vi tager udgangspunkt i B103-beslutningen, der på nuværende tidspunkt opererer med to standarder for udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder. Og derfor vil vi arbejde med både ODF og EOOXML," lyder det fra kontorchefen.

Han forklarer dog, at hvis der fra politisk side kommer en beslutning om, at kun det ene format skal benyttes, så vil pilotprojekterne stadig være relevante.

"Men hvis vi skal have vores processer på plads til 1. januar 2008, så kan det jo ikke nytte noget, at vi venter på en afklaring om det bliver det ene, det andet eller begge formater, som skal benyttes i det offentlige," lyder det fra Michael Busk-Jepsen.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job