Pris for format-skifte i det offentlige: 180 mio. kr.

En ny undersøgelse fra Rambøll Management sætter et prisskilt på et totalt skift til ODF-formatet i det offentlige: 180 millioner kroner. Undersøgelsen giver dog ikke en entydig konklusion i diskussionen om dokumentstandarder.

Hvad koster det, hvis alle i den offentlige sektor skal til at gemme deres tekstdokumenter i ODF-formatet?

Svaret er 180 millioner, hvis man skal tro Rambøll Managements seneste rapport. Open Source-leverandørerne stiller dog spørgsmålstegn ved tallene.

Med to nye rapporter forsøger IT- og Telestyrelsen at afklare nogle af de økonomiske konsekvenser af de åbne standarder, som skal indføres til nytår.

Det oprindelige udspil fra Videnskabsministeriet hælder til at lade myndighederne vælge frit mellem ODF og Microsofts bud på en åben standard, Ecma Office OpenXML.

Det har ført til indædt diskussion mellem open source-bevægelsen og Microsoft om, hvilken løsning, der er bedst.

180 millioner kroner

De to nye rapporter, der er udarbejdet af Rambøll Management for IT- og Telestyrelsen, vurderer konsekvenserne af åbne standarder generelt og konkret i forhold til dokumentformatet ODF.

Konklusionen på rapporten om dokumentformatet er, at ODF vil koste det offentlige 180 millioner i løbet af de næste fem år, hvis ODF-formatet presses igennem.

Omvendt konstaterer den anden rapport, at omkostningerne ved to standarder vil koste 41,5 millioner i løbet af fem år.

Vurderingerne er dog langt fra entydige, da der arbejdes med flere forskellige modeller - blandt andet lægger den nye lovgivning op til, at skiftet skal være udgiftsneutralt - hvilket betyder et gradvist skift til de nye åbne standarder.

Ikke seriøst

Formanden for open source-leverandørernes forening, Morten Kjærsgaard, har endnu ikke haft lejlighed til at nærstudere rapporterne.

Han mener dog, at det er påfaldende, at en rapport, som foreningen tidligere har fået udarbejdet af Rambøll Management, viser et modsat regnestykke.

"Det er påfaldendende, at resultatet er næsten det samme med omvendt fortegn," lyder Morten Kjærsgaards umiddelbare kommentar.

Store besparelser

Rapporten om konsekvenserne på dokumentområdet er kun en del af den store vurdering af de åbne standarder.

Og helt generelt vurderer Rambøll Management, at der er store økonomiske gevinster i flere af de standardområder, som i første omgang skal omfattes af de åbne standarder til nytår.

Standarderne for elektronisk ordregivelse i det offentlige - det såkaldte OIOUBL-katalog vurderes, at kunne give en samlet gevinst på mere end en halv milliard i løbet af fem år.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics