Hotmail skruer op til to gigabyte

Hotmail opdaterer sine funktioner, men har stadig meget mindre lagerplads end Googles Gmail.

Ikke færre end 20 millioner brugere har hjulpet it-mastodonten Microsoft til at forbedre sin Hotmail-service, der går under navnet Windows Live Hotmail.

Blandt nyhederne i den nye service, der skal lanceres i 36 lande, er en opgradering til to gigabyte lagerplads, forbedret spamfilter og direkte adgang til Live Messenger fra Hotmailen.

Disse services har dog længe været at finde på konkurrenten Googles Gmail, som dog kan rumme 600 megabytes flere hilsner fra farmor eller børnebørnene.

Andre ændringer i den opdaterede Hotmail tæller også en tættere sammenkobling med et andet Microsoft-produkt, mail-programmet Outlook.

De godt 280 millioner Hotmail-brugere kan nu glæde sig over autoudførelse af af mail-adresser samt vælge et Outlook-skin, der både ligner og fungerer mere som mail-programmet.

Mulig mobilitet

Derudover er det muligt for brugere med mobil netadgang at logge på Windows Live Hotmail fra mobiltelefonen.

Og disse forbedringer er de naturligvis stolte af hos Microsoft, der har omtrent 1.389.000 danske brugere af Hotmail.

"De mange nye features og det nye brugerinterface i Windows Live Hotmail giver brugerne en helt ny oplevelse af den velkendte mailservice. Og samtidig har vi sikret fleksibiliteten, så man nu både kan tilgå sin mail fra mobil, web og fra mailklienten derhjemme,” lyder det i en pressemeddelelse fra Jens Storm Lernø, der er chef for Microsoft Online Services Group i Danmark.

Hvis man som Hotmail-bruger ikke selv vælger at opgradere til Windows Live Hotmail vil det ske automatisk inden for de kommende måneder.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S