IFPI sender CD Wow i dansk Fogedret

Pladebranches organisation, IFPI, har via en fogedretsdommer fået beslaglagt regnskaber og korrespondance hos CD Wow i Danmark for at bevise påstande om parallelimport. CD Wow kan nu se frem til et stort erstatningskrav.

Netbutikken CD Wow har dårligt nok åbnet sit danske domicil i Århus førend den danske pladebranches organisation, IFPI, har budt velkommen til landet med en dommer fra Fogedretten.

Årsagen til den noget kolde velkomst er, at CD Wow er mistænkt for parallelimport af cd'er og dvd'er uden for EØS-lande (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde).

"Oveni ulovlighederne har det virket stærkt provokerende på pladeindustrien, at CD Wow har ført sig så stærkt frem i medierne med tv-reklamer og salg via blandt andre Ekstra Bladet," siger marketingchef for IFPI i Danmark, Jesper Bay.

Han påpeger, at selskabet har begået noget af et selvmål ved på den ene side, at have foretaget parallelimport og på den anden side markedsføre sig stærkt på det ulovlige materiale, som selskabet tidligere hævdede blev bestilt direkte af kunderne fra netbutikken i Hong Kong.

Regnskaberne er beslaglagt

Ved fogedforretningen mandag beslaglagde Fogedretten i Århus en del regnskaber, e-mails samt anden korrespondance, der kan bruges som bevismateriale for parallelimporten.

"Vi ved ikke, hvor længe den danske afdeling af CD Wow har solgt materialerne i Danmark. Men det kan regnskaber og korrespondancen nok give os et fingerpeg om," lyder det fra Jesper Bay.

Sagkyndige fra fogedretten vil nu udarbejde en rapport om det beslaglagte materiale, og CD Wow kan højst sandsynligt se frem til et erstatningskrav fra rettighedshaverne, når disse har læst rapporten igennem.

I Søgelyset længe

IFPI har i længere tid haft CD Wow i søgelyset, men stævninger til hovedkontoret i Hong Kong har prellet fuldstændigt af på netbutikken.

Også Antipiratgruppens forsøg på at få skovlen under CD Wow har indtil nu mislykkedes, men gruppens krav om erstatning fra oktober 2006 sammenhooldt med CD Wows aggressive markedsføring i vinteren 2006 førte til en kortlægning af selskabets aktiviteter i Danmark.

Det har ikke været muligt at kontakte CD Wows danske afdeling, og selskabets kundeservice på Cypern ønsker ikke at udtale sig om den verserende sag.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S