TDC vrager DR's Update-tilbud

DR har indgået aftaler om bedre teknisk distribution med Telia og Cybercity på sin nye net-kanal, DR Update. Danmarks største bredbåndsleverandør, TDC, har derimod takket nej til tilbuddet.

"Jeg har taget..."

Sort skærm. Stilhed.

Sådan oplevede en del net-seere Bjarne Riis' dopingtilståelser i fredags, hvis de havde klikket sig ind på DR's net-tv.

Selv om DR til lejligheden havde øget kapaciteten til at kunne servicere godt 5.000 seere ved 500 kilobit per sekund, gik flere netseere forgæves.

DR kender til problematikken, og udvider derfor seer-kapaciteten til 4.500 samtidige seere ved én megabit per sekund på stationens nye net-kanal, DR Update.

Men seere, der ikke har bredbåndsforbindelser hos enten Cybercity eller Telia, kan risikere at få problemer med forbindelsen til DR Update.

Det skyldes, at DR kun har indgået aftaler om fysiske linjer fra DR Byen ud til netop de to leverandører, der tilsammen dækker mindre end 20 procent af den danske befolkning.

TDC, som er landets største bredbåndsleverandør med en markedsandel på 71 procent, fik også tilbuddet, men valgte at takke nej.

"Det giver alt andet lige TDC en dårligere mulighed for at overvåge trafikken på DR Update og dermed sikre, at tilbuddet kører som det skal hos kunderne," siger udviklingschef for nye medier hos DR, Erik Henz Kjeldsen.

Han regner med, at TDC takkede nej til tilbuddet, da telegiganten ville afregne datatrafikken på kommercielle vilkår.

Samtidigt peger han på, at Telia og Cybercity valgte at sige ja tak til samarbejdsforslaget, fordi de kan tilbyde deres kunder en bedre og mere sikker service i forhold til at vise DR Update.

TDC-kunder kan se med på DR Update

Og det har Erik Heinz Kjeldsen tilsyneladende ret i, for TDC vil ikke fravige sit kommercielle tilbud til DR.

"For os i TDC er det vigtigt, at alle vores kunder behandles ens, og vi har derfor valgt at komme med et tilbud til DR på helt kommercielle vilkår. At dette ikke har været godt nok, er selvfølgelig ærgeligt, men vi lever fint med det under de givne omstændigheder," forklarer direktør Søren Hjortflod fra TDC Key Account.

Han fortæller, at TDC løbende oplever, at konkurrenter vælger at levere disse enten gratis eller billigere end almindelig markedspris.

Fravalget betyder dog heller ikke, at TDC-kunder ikke kan se DR Update.

Derimod betyder det, at Telia- og Cybercitykunder er garanteret en særlig høj forsyningssikkerhed for udsendelserne på grund af de nye aftaler.

DR videreformidler dog stadig net-tilbuddene til TDCs kunder igennem den danske internetudveksling DIXen

Update kan dække op mod 20.000 seere

DR's nye tv-station kan første gang ses på nettet torsdag 7. juni, og der vil i første omgang være plads til 4.500 samtidige brugere, der kan få streamet udsendelser i en kvalitet på en megabit per sekund, som det også kendes på DR's net-tv i dag.

Ved direkte udsendelser vil DR servicere 2.500 borgere ved samme kvalitet, men er klar på at skrue ned for kvaliteten for at imødekomme særlige spidsbelastninger.

"Hvis vi kan se, at efterspørgslen er stor ved breaking news-situationer, så vil vi kunne skrue op til at have omkring 20.000 seere til DR Update i en streamingkvalitet på 256 kilobit per sekund," fortæller Erik Henz Kjeldsen.

For at forbedre seer-oplevelsen, tester DR for tiden formatet MPEG4 H264, hvilket kan blive lanceret på DR net-tv efter sommerferien.

Og DR gennemfører også tests med peer-to-peer, som vil kunne øge kapaciteten dramatisk.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S