For god ordens skyld er der tale om en ComputerViews, hvilket ikke er en traditionel artikel, men en subjektiv vurdering af en given problemstilling.

Jeg synes, der er flere indikationer på, mit synspunkt. Ikke mindst Simon Phipps podcast på CW. Jeg bliver - af flere - beskyldt for at have misforstået indholdet.

Jeg skriver:

"Den overordnede holdning er stadig, at ODF er klart at foretrække, men der er fra flere kanter kommet udtalelser om, at konsekvensen i Danmark kan blive to formater."

Og det er sådan, fortolker jeg Phipps indlæg - jeg synes det er ret klart.

I forhold til DKUUG-mødet - som i øvrigt var spændende - var der, som jeg tolker, det lagt op til at begge formater skulle kunne bruges på platformene. Det er naturligvis ikke en accept af Open XML, men indikation om en sameksistens.

Keld Simonsen skriver i sit indlæg:

"CopmputerWorld har helt misforstået formålet med mødet i mandags, arrangeret af DKUUG, SSLUG og KLID. Emnet var support til ODF i MS Office, som lægger op til, at hvis kun ODF godkendes som standard, så kan det sagtens lade sig gøre at bruge denne standard sammen med MS Office, og alle brugere kan nemt konvertere til det nye standard-format."

Det er muligt, at jeg har misforstået formålet, men jeg mener dog ikke, at dette argument holder vand. Efter min bedste overbevisning er der naivt, hvis man tror at Microsoft gør udviklingsarbejdet for ODF-folkets blå øjnes skyld.

Jeg ser det som en kile, der bliver banket ind i et-format-strategien, og derfor tolker jeg det som en 'accept' af Open XML - har man sagt A må man også sige B.

Jeg har fået flere henvendelser, der handler om økonomi - hvad der er billigst for samfundet. Det spørgsmål har jeg ikke berørt i indlægget.


De bedste hilsner
Nicolai Devantier

Hej Nicolai

Du skriver, at der nok ryges fredspibe mellem ODF og OOXML. Jeg ryger ikke til daglig. Jeg er selskabsryger, men kun når jeg er i godt selskab og afslappet. Derfor ryger jeg ikke i disse dage - og da slet ikke fredspibe med Microsoft og regeringen, som trods meget tung dokumentation om det modsatte fastholder lyksalighederne i en dobbeltstandard-beslutning.

Den dokumentation, der i dag foreligger, er altovervejende ODF-positiv. Med den seneste rapport fra Peter Møllgaard, professor ved CBS, har vi fået dokumentation for, at dobbeltbeslutningen vil lede til en ufrugtbar og dyr formatkrig, og at udfaldet er givet på forhånd: Microsoft vinder, og vi er tilbage ved status quo. Det betyder blandt andet, at den offentlige sektor vil fastholdes i monopol-jerngrebet, og det bliver meget, meget dyrt for os alle.

Derfor mener jeg, det er en forkert udlægning, at parolerne om, at vi kun skal have ét format er stilnet af, som du skriver. Tværtimod, vil jeg sige. Jeg slår stærkere end nogensinde på tromme for en ren ODF-beslutning, og ammunitionen er overbevisende.

For selv om vi nu har fået en ny Rambøll-rapport, der på ODF-området peger i den stik modsatte retning af den, vi bad Rambøll udarbejde sidste år, så vil jeg henlede din opmærksomhed på et faktum, som endnu ikke har været refereret i pressen, såvidt jeg ved. Det drejer sig om, at de syv åbne standarder, som omtales i den ny Rambøll-rapport _tilsammen_ giver en besparelse på knap en halv mia. kr. over fem år. Det står på side to i den ene af de nye rapporter:
http://www.oio.dk/files/Okonomiske_vurdering_-_abne_standarder.pdf

Den samlede besparelse er en bombe under argumentet om, at det bliver dyrt med åbne standarder, for lad os bare sige, at hverken regeringen eller OSL har ret i sine tal, men at ODF-regnestykket ligger midt i mellem - med et rundt nul i besparelser/udgifter over en femårig periode (altså bare for tankeeksperimentets skyld - jeg tror jo på ganske store besparelser ) - ja, så står vi altså i en situation, hvor regeringens egne tal godtgør, at der alt i alt kan spares ca. 550 mio. kr. over fem år ved at indføre åbne standarder, og det er immervæk en sjat penge at gøre godt med, når kommuner og regioner råber på flere midler. Og Helge Sander behøver ikke skulle forbi Finansministeriet for at få ekstrabevillinger. Finansieringen hviler i sig selv - og lidt til.

Og så lige et par ord om det efterhånden berømte møde med Steve Ballmer. Jeg vil gerne understrege, at Microsoft inviterede mig og en række kolleger til et møde med Ballmer - ikke omvendt. Jeg og mine kolleger er høflige mennesker, så vi siger som regel ja tak, når vi bliver inviteret. Vi er som bekendt enige om ikke at referere fra diskussionerne på mødet, men jeg skader ingen ved at sige, at jeg gik ind til mødet med én overordnet pointe: Microsoft kan lige så godt forberede sig på at følge ODF, for før eller siden vinder den åbne dokumentstandard 'format-krigen'. Så klart var mit budskab på mødet, og jeg overtræder intet tavshedsløfte ved at sige, at der _ikke_ blev røget fredspibe på mødet. Vi sad pænt på hver sin side af bordet, fra vi kom, til vi gik.

Hvis du i øvrigt tager fat i nogle af de øvrige, du refererer til for at ønske forbrødring om de to standarder, så tror jeg, du vil få at vide, at kampen er på sit mest intense i disse dage, og at vi føler os overbeviste om, at argumenterne for én standard nu er så vægtige, at regeringen og IT-ordførerne ikke kan træffe andre beslutninger end den rene ODF. Den vil muligvis blive kombineret med en 'måske EcmaOOXML på et tidspunkt', hvis Microsofts format opfylder en række betingelser, som blandt andet drejer sig om at demonstrere reel åbenhed og interoperabilitet mellem formaterne. Og så skal Microsoft kunne vise, at andre virksomheders produkter kan operere med Microsofts standard - præcis som ODF i dag benyttes af flere virksomheder.

Tilbage står det store spørgsmål: Hvem vinder formatkrigen? Lige nu vil jeg ikke satse mine sparepenge på EcmaOOXML - og børsanalytikerne er som bekendt også begyndt at fraråde investeringer i Microsoft-aktier. De næste 2-3 uger tegner til at blive afgørende.

Bedste hilsner
Morten Kjærsgaard