Kun én operatør vil sætte sig på digitalt tv i Danmark

Der vil kun være én operatør, der sætter sig på hele det digitale danske jordbaserede, digitale tv. Men det giver ikke grund til uroligheder i de politiske partier. Samtidigt sikrer DR sig meget gode betingelser for at udvide kanal-porteføljen.

De politiske partier bag medieaftalen for 2007 til 2010 har i dag indgået en aftale om, hvordan udbygningen af et jordbaseret, digitalt tv i Danmark skal forløbe, når det analoge tv-signal ophører i oktober 2009.

En af de største udfordringer for de mediepolitiske ordførere har været at udstikke retningslinjerne for et udbud af de fire digitale sendemuligheder, de såkaldte multiplex eller mux, til én enkelt operatør.

Kilden til besværlighederne var nemlig, at operatøren både skulle tage hensyn til DR's public service forpligtelser og samtidigt kunne lave en kommerciel forretning på sin altdominerende position.

"Jeg er godt tilfreds med aftalen. Vi har sikret en stærk public service aftale for DR, og samtidigt har vi meget liberale betingelser for den kommende operatør," fortæller Simon Emil Ammitzbøll, medieordfører for Det radikale Venstre.

I skarp konkurrence

Han frygter ikke, at én enkelt operatør vil få monopol på hele markedet.

"I virkeligheden er den kommende operatør jo i konkurrence med mange andre ting, som tv-stationer på nettet, TDC's net-tv og meget andet," forklarer Simon Emil Ammitzbøll.

Heller ikke hos Socialdemokratiet var der grund til at frygt en skævvridning af konkurrencen på området.

"Den operatør eller gatekeeper, vi udvælger, forpligter sig til, at kun 25 procent af udbuddet må være dyre betalingskanaler. Samtidigt vil vi udbuddet sikre os, at det ikke er en spiller, der selv har store interesser i at levere indhold til kanalerne. Slutteligt, så vil gatekeeperen også skulle sikre DR gode sendeforhold," udtaler medieordfører Mogens Jensen (S).

Ligesom TDC eller Viasat

Også Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby erklærede sig "rigtig godt tilfreds med aftalen."

"Det er jo ikke noget nyt, at der kommer én enkelt operatør, og vi kender der fra andre områder som TDC's kabler og Viasat på tv-området. Staten skal absolut ikke tage en risiko til flere milliarder, det er derimod et kommercielt anliggende," fortæller hun.

DR kan udvide antallet af kanaler

Aftalen, som blev indgået i dag, går ud på, at de alt seks mux bliver fordelt med to mux til DR og TV2, hvor TV2 kun reelt sætter sig på én kanal.

De sidste fire mux'er er reserveret til den kommende operatør.

De to mux'er til DR giver kanalen rigtige gode muligheder for at udvide antallet af kanaler, da hver mux kan vise op til otte kanaler hver i Mpeg 4-format, hvorimod der kan vises to eller måske tre kanaler i HD-kvalitet.

DR planlægger at lancere en børne- og historiekanal samt en en parlaments-tv-kanal.

Mulighed for mobil-tv

Ud af de fire mux'er som operatøren råder over, vil den ene først være til rådighed i 2010, da Videnskabsministeriet har et år til at foretage forsøg og eksperimentere med denne sendemulighed.

Denne mux kan også benyttes til mobil-tv, hvilket samtidigt åbner for flere operatører på lige netop denne mux.

"Hvis der laves mobil-tv på denne mux, så åbner det for andre opratører og indholdsudbydere kommer ind. Men nu må vi se, om der kommer mobil-tv," lyder det fra fortæller Simon Emil Ammitzbøll.

Vinderen af udbuddet udpeges til efteråret 2007.

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21 april 2026 | Gratis deltagelse

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til Drupal

Københavnsområdet

SOS International

Cisco Call Manager Specialist

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

Kirsten Skriver

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job