Open source-folk savner begejstring fra Sander

Open source forening i Danmark savner begejstring fra videnskabsminister Helge Sander (V), efter den norske it-minister svømmer over af begejstring for et nyetableret fælles nordisk open source-netværk.

Det nordiske open source-netværk mellem it-organisationer i hele Norden er skudt i gang, hvilket har medført stor begejstring i den norske regering.

"Dette er et glædeligt initiativ. Norden har et kulturelt fortrin, når det gælder open source software i den offentlige og private sektor, og har på denne måde gode forudsætninger for at udvikle et internationalt fagmiljø, siger den norske it-minister Heidi Grande Røys om projektet," der bliver ledet af IKT-Norge.

Oprettelsen af netværket er på baggrund af et ønske om at styrke udvalget af software i offentlige og private virksomheder ved at oprette en open source-softwarebank.

Samtidigt skal softwarebanken fungere som netværk for nordiske open source-programmørere og udveksling af effektive open source-forretningsmodeller.

Misundelse i Danmark

Den glade nordiske ministers udtalelser afføder misundelse i Danmark.

"Bare vi dog havde en videnskabsminister, der var lige så begejstret som i Norge," lyder det fra formanden for Open Source Leverandører i Danmark (OSL), Morten Kjærsgaard.

Halvanden million kroner i tilskud

OSL er sammen med IKT-Norge med i samarbejdet, hvor også Centret for Open Source Solutions (COSS) fra Finland, Svenske Kommuner og Landsting samt Islandsk Næringsliv deltager.

Projektet bliver delvist finansieret af Nordic Innovations Centre, der har bevilliget halvanden million kroner til arbejdet.

Etableringen af det nordiske open source-samarbejde skete allerede tilbage i marts, men åbnede officielt i denne måned. Det næste møde mellem organisationerne finder sted i Stockholm 28. til 29. juni.

Forbrugervinkel efterlyses

Morten Kjærsgaard oplyser, at netværkets fornemmeste opgaver bliver vidensdeling mellem eksperter samt at sætte open source-forbrugervinklen på dagsordenen.

Han forklarer, at open source ofte bliver opfattet som noget nørdet eller noget, der foregår på abstrakte niveauer blandt embedsmænd og politikere.

"Men både en dreng på 14 eller en husmor skal kunne se fordelene ved at benytte open source, hvor de først og fremmest kan spare en masse penge på licenser," lyder det fra Morten Kjærsgaard.

Hjemmeside på vej

Forbrugervinklen skal styrkes på det fællesnordiske open source-samarbejdes kommende hjemmeside.

"Man kan sige, at IT- og Telestyrelsens softwareborsen.dk er et forbillede for vores kommende site, da der både er projekter set fra leverandørernes og forbrugernes side " siger Morten Kjærsgaard.

Hjemmesiden vil være oppe og køre lige efter sommerferien, hvor de væsentligste sider vil blive oversat til de respektive fem nordiske sprog.

Mange sider vil dog også være på engelsk.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Videnskabsminister Helge Sander angående åbningen af netværket.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos