Magtfuldt it-råd mørklægger sit arbejde

De øverste it-embedsmænd i Danmark mørklægger deres arbejde for offentligheden, som ikke må få at vide, hvad der foregår.

De øverste it-embedsmænd i Danmark arbejder i al hemmelighed.

Statens IT-råd nægter at offentliggøre så meget som en linie fra op til fem år gamle mødereferater.

I rådet sidder flere af de øverst it-ansvarlige for samtlige ministerier i Danmark. Formanden er direktør Jørgen Abild Andersen fra IT- og Telestyrelsen.

I rådet diskuterer man aktuelle it-emner, som sikkerhed, dokumentformater, digital forvaltning med mere.

Blåstemplet af Helge Sander

Computerworld har fået blankt nej til aktindsigt i mødereferaterne hos IT- og Telestyrelsen. Afvisningen får desuden opbakning fra Videnskabsministeriet.

Hemmelighedskræmmeriet møder hård kritik fra forvaltningsekspert Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole.

Han mener, at der grundlag for at klage til Folketingets Ombudsmand.

Det skyldes blandt andet, at de to myndigheder slet ikke forholder sig til, om referaterne har været sendt mellem myndigheder og dermed er underlagt aktindsigt.

"Det er ikke tilstrækkeligt - især ikke når det er pressen, der ønsker indsigt for at få lys over et vigtigt samfundsmæssigt spørgsmål" siger han.

Han kalder det i øvrigt en meget tynd begrundelse fra IT- og Telestyrelsen, at dele af referaterne ikke kan offentliggøres, fordi man mister helheden.

"Hvis det er et reelt problem, kan de jo udlevere noget mere, så sammenhængen kommer med." siger han.

Kun dagsordenen for møderne har rådet ville ud med.

Vicedirektør Marie Munk fra IT- og Telestyrelsen afviser blankt at uddybe over for Computerworld, hvorfor offentligheden ikke må få at vide, hvad Statens IT-råd har anbefalet.

"Vi har ikke yderligere kommentarer til afgørelsen," siger hun.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Scleroseforeningen

Digital platform- og integrationsansvarlig

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Application engineer til DevOps team for analyseværktøjer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Markus Dalsgaard Sisseck

Martinsen Rådgivning & Revision