Musikere kan have millioner til gode på netsalg

Kunstnerne har i flere år mistet mange penge igennem e-handel med musik. Advokat ser et retsopgør mod pladeselskaberne som eneste udvej for kunstnerne.

Artikel top billede

Advokat Walther Rebernik mener, at mange musikere kan have penge til gode hos pladeselskaberne.

Advokat Walther Rebernik glæder sig over, at Dansk Musiker Forbund og andre brancheorganisationer i fremtiden vil benytte sig af Dodos-sagen til at skabe bedre forhold for kunstnernes salg af musik over nettet.

Men manden bag 1980'er bandet Dodo and the Dodos' sejr i Østre Landsret i sagen mod pladeselskabet Sony BMG's rettigheder til at sælge Dodos musik over nettet for et halvt år siden råber samtidigt vagt i gevær over, at musikkerne i de foregående år er blevet spist af med procentdele af de reelle indtægter ved e-musikhandel.

"Det er et problem, at en lang række kunstnere i årevis har måttet se deres musik solgt på internettet uden at have været spurgt først og til en royalty langt under det rimelige," lyder det fra Walther Rebernik.

Store summer ligger og venter

Han forklarer, at royalty-forskellen mellem fysisk og digital distribution ligger på omkring 35 procent.

"Helt generelt ligger royalty-niveauet ved fysisk distribution mellem seks og 18 procent. Denne andel bør nok ligge på omkring 50 procent ved online-salg, da pladeselskaberne ikke har samme omkostninger i forbindelse med online-salget," fortæller han.

Hvis de tal står til troende, kan der ligge mange millioner kroner og venter på kunstnerne.

Walther Rebernik påpeger nemlig, at kunstnerne bør have udbetalt differencen mellem de seks til 18 procent og 50 procent.

Retsopgør i vente

Ved denne taksering har eksempelvis en enkelt musiker med en royalty-aftale på 15 procent, som har solgt 10.000 albums over nettet til 80 kroner stykket, omkring en kvart millioner kroner til gode hos det enkelte pladeselskab.

Det svarer til en royalty på 400.000 kroner frem for den udbetalte royalty på 120.000 kroner.

"Der venter et retsopgør, og de pågældende kunstnere er i den forbindelse nødt til at tage konfrontationen med selskaberne. Dommen fra Dodos-sagen vil utvivlsomt være til stor hjælp," fortæller han.

Kan gå tabt for altid

For at få den korrekte royalty opfordrer Walther Rebernik alle kunstnere til at kontakte deres pladeselskab for at få genforhandlet deres kontrakter.

"Tiden er nemlig også en væsentlig faktor, der spiller ind. For musikkerne gælder jo en almindelig femårig forældelse på pengekrav. Og jo længere kunstnerne venter, jo større summer kan da principielt gå tabt for altid," forklarer han

Samtidigt påpeger han, at e-handel med musik, der går mere end fem år tilbage i tiden, nok ikke forpligter pladeselskaberne til at punge op.

"Juridisk set er der ved forældede krav nok ikke nogen økonomiske gevinster at hente for kunstnerne. Men moralsk set bør pladeselskaberne måske betale alligevel," siger han.

Kimet ned af jurister

Efter offentliggørelsen af Dodos-dommen er Walther Rebernik blevet kimet ned af jurister, der ønsker at se domsafsigelsen.

"Jeg har fået rigtig mange henvendelser fra jurister, der arbejder med immaterielle rettigheder herunder fra filmbranchen. De ønsker at læse dommen, fordi man er begyndt at overveje, om dommen kan have konsekvenser i andre brancher som eksempelvis bogforlag og filmselskaber, hvis deres produkter kommer på nettet," lyder det fra Walther Rebernik.

Ifpi: Ingen grund til panik
Pladeselskabernes brancheorganisation, IFPI, ser ingen grund til panik for pladeselskaberne.

"I Dodo-sagen er der tale om et Sony-opkøb af selskabet Replay, der rigtigt nok ikke har tænkt på nettet som fremtidigt distributionsmedie tilbage i 1980'erne. Men jeg tror ikke, at der er tale om mange selskaber, der har de problemer," lyder det fra kommunikationsdirektør Jesper Bay fra IFPI.

Han forventer derfor ikke, at Dodo-sagen udvikler sig til et større brancheproblem.

Hit med kontrakterne

Det svar overrasker ikke Walther Rebernik, der mener, at musikkerne i mange tilfælde kan have en sag overfor pladeselskabet.

"Jeg har allerede set de første eksempler på kontakter, der ligner Dodos'. Men lad os da endelig få kontrakterne frem i lyset, så vi kan få klarhed over problemets omfanger," siger han.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Klampenborg

CISO Challenges 2026 - København

Computerworld stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og rundbordsdiskussioner, vil du blive klædt på...

Digital transformation | Hellerup

Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S