Fogedretten beordrer Tele2 til at blokere for mp3-site

Danskerne skal ikke længere have mulighed for at besøge afløseren for Allofmp3.com, mp3sparks. Fogedretten pålægger igen Tele2 at blokere kundernes adgang.

Snart er det slut med at købe billigt musik igennem det russiske site mp3sparks.com, der er opstået i kølvandet på lukningen af allofmp3.com.

"Vi har været hos retten og har fået en afgørelse, der lukker for mp3sparks.com," siger Jakob Plesner, advokat i pladeindustriens brancheorganisation, IFPI, til Computerworld.

Mp3sparks er drevet af MediaServices, der også stod bag det hedengangne allofmp3.

Sidstnævnte blev blokeret i Danmark, efter IFPI med Fogedrettens accept bad internetydbyderne blokere danskernes adgang.

Fogedrettens beslutning falder godt en måned efter IFPI anmodede om at adgangen til mp3sparks blev blokeret.

Simpel løsning er god nok

Blokeringen sker, ligesom i tilfældet Allofmp3, ved hjælpe af en simpel DNS-blokering som den, man kender fra sagerne om blokering af websteder med børnepornografi.

Selv om en DNS-blokering vil kunne omgås af enkelte, mere rutinerede it-brugere, tilfredstiller løsningen IFPI, fortæller Jakob Plesner.

"Teleselskaberne skal ikke pålægges byrder, der er urimelige, og en lukning på DNS-niveau er efter vores opfattelse tilstrækkelig i det her tilfælde. Vi ved godt, at teknisk kyndige kan omgå den her blokering, men vores sigte er mod den brede brugerkreds," siger han.

Alle ISP'er skal blokere

I første omgang er det kun Tele2, der skal underlægge sig Fogedrettens afgørelse.

Der er nemlig tale om en forlængelse af rettens afgørelse i i Allofmp3-sagen, da der ikke er tale om en helt ny tjeneste, men blot en navneændring.

De øvrige teleselskaber kan dog se frem til at blive kontaktet af IFPI.

"Det sker ret udramatisk. De får et brev fra os, hvor vi vedlægger kendelsen, og så anmoder vi dem om at efterleve rettens kendelse. Vi forventer ikke, at det skaber problemer," siger Jakob Plesner.

Ifølge Tele2s kunderservice er adgangen til mp3sparks.com endnu ikke blokeret.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

    Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS