Spilfirma: Stop klynkeriet og skaf investorer

De danske spilfirmaer har ondt i selvmedlidenheden, og burde i stedet fokusere på de økonomiske realiteter, mener direktøren for et mellemstort dansk computerspilsfirma.

Artikel top billede

Direktør i den danske iværksættervirksomhed Zeitguyzer, Morten Iversen, er træt af, at mange mindre danske spilfirmaer klynker over, hvor hårdt de har det.

"Hold så op med at brokke jer!"

Sådan lyder opfordringen til den danske computerspilsbranche fra direktør Morten Iversen i den danske iværksættervirksomhed, Zeitguyz, der med 27 udviklere prøver at slå internationalt igennem med et spil-koncept.

Han er træt af, at mange mindre danske spilfirmaer klynker over, hvor hårdt de har det i stedet for at løse pengeproblemerne ved hjælp af pengestærke investorer.

"For at kunne udvikle alle de kreative idéer er det vigtigt, at spilfirmaerne tænker på de økonomiske realiteter allerede fra starten. Ellers vil de sidde med alle mulige storstilede planer, som de finder ud af, ikke kan realiseres efter et par år," siger Morten Iversen.

Han forklarer, at Zeitguyz selv har haft det hårdt, men selskabet fik arbejdsro, da han og andre medarbejdere analyserede sig frem til situationens alvor og derefter indhentede aftaler med investorer i form af Cat Science fonden og to privatpersoner.

Investorerne har samlet lagt omkring 15 millioner kroner i selskabet til udvikling af de altafgørende demoer, der skal sikre Zeitguyz en kontrakt med en international spiludgiver.

Test, test og atter test

På det internationale spilmarked er det danske selskab dog i hård konkurrence med en masse andre kreative spiludviklere, der også har skruet charmeoffensiven på for at hale en kontrakt i hus.

På verdensplan er der omkring 1.000 større eller mindre spilselskaber, der hvert år henvender sig til udgiverne med håbet om at få udgivet netop deres spil.

For overhovedet at komme i betragtning på den scene, peger Morten Iversen på, at ledelsen i et spilfirma skal være meget markedsorienteret.

"Mange laver spil, som de selv synes er fede eller klon-spil, der minder om alle andres. Det holder ikke i længden. Man bliver nødt til hele tiden at teste, teste og teste sin idé for omverdenen for at se om den holder vand, og om man kan lave forretning på den," forklarer han.

Ifølge Morten Iversen er det derfor vigtigt at få indlemmet et proof of concept så hurtigt i udviklingsprocessen som muligt.

"Man bliver jo nødt til at tale forretningssprog til forretningsverdenen for at få sit projekt ud over rampen. Derfor skal man have rigtig gode svar på, hvordan hele spilmarkedet og ens egen forretning ser ud, for at investorerne kan se meningen med investeringerne," lyder hans råd.

Fusion kan være vejen frem

En anden vej til et succesrige spilprojekter i Danmark kunne ifølge Morten Iversen være, at de mange små danske spilfirmaer med to til fem ansatte slår sig sammen i stedet for at konkurrere mod hinanden under svære betingelser.

"Mange små firmaer sidder jo og fægter med mange kreative projekter. I stedet burde de slå pjalterne sammen og fokusere på ét projekt, der virkelig kan slå igennem frem for at være kreative i alle retninger," siger han.

For at få penge i kassen foreslår Morten Iversen, at det fusionerede firma derefter kontakter danske venturefonde, der samarbejder med udenlandske investorer.

"De udenlandske investorer er et must, fordi de ofte har en bedre forståelse for spilprojekter og allerede har erfaring med lignende projekter," siger han.

Han påpeger dog, at det er vigtigt, at selskabet ikke kun står med én god idé, når projektet skal fremlægges.

"Selvom man ikke skal have for mange bolde i luften, så er det rigtig godt, at investoren kan se, at man har "flere skud i bøssen," siger Morten Iversen.

Hvis alt går vel, så har Zeitguyz selv et skydespil i et Jules Vernes-inspireret univers klar til julehandlen i 2009.

Læs mere om spilbranchen i fredagens trykte udgave af Computerworld

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

STELLA CARE ApS

Frontend- og app-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Netværksspecialist med indsigt i C2 systemer til opbygningen af Forsvarets anti-drone-program

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Networking Presales Specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job