Studerende i Danmark stifter yderst sjældent bekendtskab med Linux styresystemer eller anden open source software i deres mangeårige studier. Det viser en rundringning til 11 af landets største universiteter.
Det billede, der tegner sig, er, at studerende på naturvidenskabelige fag ofte arbejder med open source-software, mens alle andre glider igennem deres tre til fem-årige studie-liv uden at have berøring med hverken Linux eller Unix.
"Jeg har lige talt med en filosofi-studerende, der bliver skræmte, hvis der ikke er Windows installeret på computerne i universitetets computerrum. Han sagde, at de studerende bliver forvirret, hvis de kommer til en Mac, og hvis man går længere end det, så bliver det umuligt at arbejde på computeren," siger ekstern lektor Bo Holst-Christensen, der underviser i flere Linux-baserede fag i datalogi på Roskilde Universitetscenter (RUC).
Den manglende lyst bunder ofte i en manglende indsigt i Linux-styresystemer, fordi der på de fleste videregående uddannelsesinstitutioner er yderst begrænset – hvis nogen – undervisning i Linux-distributioner, som mange steder kommer til kort over for Microsofts Windows styresystem.
København tilfredse med Microsoft
"Det kan ikke betale sig at skifte på den fordeling, når man skal sammenholde vores pris på Microsoft-licenser med omkostningerne på uddannelse og support på Linux," siger den snart fratrædende it-strategichef Claus Qvistgaard fra Københavns Universitet.
Han fortæller, at da Danmarks største universitet med omkring 37.000 studerende sidst opgjorde fordelingen af styresystemer på sine computere i 2005, viste det sig, at der er installeret Windows på 85 procent af universitetets omkring 10.000 computere. Fordelingen af Mac og Linux udgjorde dengang henholdsvis otte og syv procent.
På universitetets datalogiske institut (DIKU) er Linux dog en integreret del af DIKU's infrastruktur, og instituttet arbejder med open source undervisningssoftware, der kan køre både på Windows, Linux og Mac.
Samtidigt får DIKU-studerende lov til at stifte bekendtskab med Linux på instituttets grundlæggende programmeringskurser samt via frivillige aftenkurser i udvalgte Linux-distributioner.
"Men du skal nok ikke regne med, at den store udbredelse af Linux på DIKU giver et retvisende billede for resten af universitetet," siger studeleder på DIKU, Torben Mogensen.
Ingen skal være religiøse i Aalborg
Aalborg Universitet giver introducerende kurser i både Windows og Linux – dog kun til de studerende på den teknisk-naturvidenskabelig basisuddannelse.
"Vi vil gerne give vores studerende en indsigt i både Microsofts og open source-verdenen. De studerende skulle jo gerne have en vis indsigt og ikke danne sig indtryk på grund af "religiøse" overbevisninger," siger lektor i datalogi Bent Thomsen, der har undervist i introduktionskurset i de foregående år.
Men på universitetets humaniora-linjer er der ifølge leder af Aalborg Universitets ikt-afdeling, Michael Collin Nielsen, meget få studerende, der bruger Mac og endnu færre, der bruger Linux.
Vanetænkning fra folkeskolen
Ifølge ekstern lektor Bo Holst-Christensen fra RUC bunder manglen på open source styresystemer til de studerende i en vanetænkning, der stammer helt tilbage fra folkeskolen.
"Hvis man allerede i folkeskolen lærer eleverne, at der er mere end et styrestem, så vil det give en basis i gymnasiet for at løse opgaver med det relevante styresystem. Derfor er det glædeligt, at det UNIX-baserede Mac OS er begyndt at komme tilbage i folkeskolen, så de bliver præsenteret for et alternativ til Windows" siger han.
"Når folk lærer, at forskellige systemer kan løse forskellige opgaver, så vil de måske vælge med hovedet frem for med rygraden. Men det handler jo om, at de bliver introduceret til de forskellige valgmuligheder," lyder det fra Bo Holst-Christensen.
[/b]It-universitet uden Linux-fag[/b]
Danmarks eneste rene it-universitet , IT-Universitetet i København, lægger stor vægt på undervisernes og de studerendes frie valg af det styresystem, som de ønsker at benytte i undervisningen.
Og der er installeret Linux på næsten alle universitetets 600 computere, og det antal overstiger Windows- og Mac-installationerne.
Men den store udbredelse højner ikke nødvendigvis motivationen til at lære om Linux, da der udover et frivilligt endags-kursus lige før studiestart ikke findes ét eneste kompetencegivende Linux-kursus på bruger- eller avanceret niveau.
Tynde klienter på SDU og DTU
Selvom Linux ofte bliver negligeret på de videregående uddannelser, når man bevæger sig væk fra naturvidenskabelige fag, så er der dog små tegn på forandringer.
Syddansk Universitet (SDU) ønsker eksempelvis at give de studerende open source-valgmuligheden med et nyt projekt, der hedder Port22. I projektet får de omkring 25.000 studerende på SDU tilbudt en terminalserver-løsning baseret på Linux.
"En af bevæggrundene for at tilbyde de studerende Linux-desktoppen er sidste sommers B103-beslutning om åbne standarder. Men det handler selvfølgelig også om at tilbyde de studerende en god og økonomisk løsning, der giver dem virkelige brugbare værktøjer," lyder det fra it-arkitekt Jacob-Steen Madsen fra SDU.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der har længere tids erfaring med tynde klienter, er begyndt at indføre Linux-baseret tynd klient-software på de studerendes bærbare computere og mobiltelefoner. .
Og professor Henrik Madsen fra DTU's institut for informatik og matematisk modellering (IMM) vurderer, at næsten alle studerende på DTU tager imod det frivillige Linux/Unix-kursus, der bliver tilbudt i begyndelsen af studiet.
Han oplyser, at over halvdelen af undervisere og studerende på IMM kører Linux eller Unix, og tendensen med at benytte open source software er begyndt at sprede sig til de andre institutter.
Universiteter uden Linux
Linux bliver dog ikke opprioriteret på Århus Universitet, hvor Orla Hoppe, it-chef på datakontoret, vurderer, at Windows-fordelingen i computerparken ligger på 80 procent, hvor de sidste tyve procent er fordelt ligeligt på Mac og Linux.
På Københavns Handelshøjskole er der ifølge skolens it-chef Niels Jespersen installeret Linux på omkring 100 af de 500 maskiner, som de studerende har adgang til.
Til gengæld bliver der hverken undervist i eller distribueret Linux-systemer på Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Pædagogiske Universitet og Århus Handelshøjskole.
