Microsoft Office er også Business Intelligence

Tema: Business Intelligence: Da Mortalin skulle implementere Business Intelligence i deres system, faldt valget på Microsoft Office.

"Man får svar, som man råber i skoven."

Sådan siger Claus Fardal, der driver virksomheden Team Direct, der blandt andet udvikler Business Intelligence-løsninger med Microsoft Office.

Med det mener han, at virksomheders data ikke blot skal indsamles. De skal bruges. For eksempel ved brug af Business Intelligence (BI). Der er dog alternativer til de mere komplicerede og ofte meget dyre BI-produkter.

"Startprisen på mange BI-løsninger er urealistisk høj for mange mindre virksomheder. Det handler i stedet om at gøre systemet nemt, operationelt og betalbart. Her er Office-pakken et alternativ, som de fleste virksomheder har råd til. Office-pakken indeholder softwarekombinationer, der kan løse mange opgaver, så man undgår de ofte meget komplekse og dyre BI-programmer," mener Claus Fardal.

For nylig har han etableret et BI-koncept til den mellemstore danske virksomhed Mortalin, der beskæftiger sig med skadedyrsbekæmpelse.

Fra manuelt arbejde til et klik på en knap

Virksomheden benytter et XAL-økonomisystem, hvor det er svært at generere statistikker.

"Med XAL-systemet er det svært at trække sammenhængende statistikker ud. Det kan man godt, men det er temmelig kompliceret. Vi kan godt hive tallene ud, men er så efterfølgende nødt til at sammensætte dem manuelt," siger Mortalins marketingchef Per Aaskov Nielsen.

Derfor henvendte Mortalin sig til Claus Fardal for at finde en nemmere løsning.

Han lavede derfor et set-up, hvor alle økonomidata fra Mortalins økonomisystem, XAL, kopieres over i en Access-database, hvor der foretages en forespørgsel, som er kilde til en række pivottabeller eller statistikker i Excel, der kan opdateres, når virksomheden har brug for aktuelle tal.

Access fungerer med andre ord som et datawarehouse, der samler alle nødvendige data, mens Excel bruges til at bearbejde dataene.

Det betyder, at marketingchef Per Aaskov Nielsen og virksomhedens sælgere nu med et par klik på en knap kan få salgs- og økonomistatistikker i Excel.

"Det er jo ikke, fordi jeg har opfundet den dybe tallerken. Det har Microsoft sådan set allerede gjort. Jeg sætter det blot i system, så virksomheden slipper for at trække tallene ud manuelt," siger Claus Fardal.

Stor hjælp for sælgerne

Mortalin vil i første omgang primært bruge BI-løsningen til at skabe overblik for sælgerne ved hjælp af statistikker over virksomhedens salg.

"Før vi fik denne her løsning, tog det os en hel uge at lave de samme salgsstatistikker, som nu tager os en halv time. Det betyder, at vores sælgere får meget bedre muligheder for at følge salget tæt," siger Per Aaskov Nielsen.

"Vi kan nu reagere på for eksempel et dårligt salg indenfor nogle områder meget hurtigere end før, hvor vi tidligere kun lavede statistik en gang i kvartalet, fordi det tog så lang tid. Nu kan vi i stedet agere i forhold til markedet på baggrund af nogle aktuelle og mere realistiske tal. Vi forventer, at løsningen klart vil fremme det salgsmæssige," siger Per Aaskov Nielsen om den nye BI-løsning, der blev implementeret for en lille måneds tid siden.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos