Danskerne vender ryggen til præ-installeret Linux

Der er stort set ingen efterspørgsel på præfabrikerede Linux-maskiner i Danmark, selv om pc-forbrugerne kunne spare penge på dem.

Artikel top billede

De internationale pc-producenter er alle opmærksomme på open source styresystemernes konstante fremgang, men i Danmark er der stort set ingen efterspørgsel på Linux-operativsystemer.

"Jeg tror, at vi i Danmark har solgt omkring fem pc'er med præinstalleret Linux og open source-programmer i de senere år, hvor vi til sammenligning har solgt flere hundredetusinder Windows-maskiner," siger HP's markedsdirektør for pc-forretningen," Lasse Sørensen.

Det er nogenlunde samme billede, som Lenovo i Danmark ridser op.

Lasse Sørensen peger på, at det for HP er dyrere at producere pc'er med Linux, fordi produktionsapparatet er sat op til at installere Windows.

"Det er mere bøvlet, fordi vi skal ændre ting i bios'en, der tager længere tid end med Windows-maskinerne. Hvis vi nu solgte flest pc'er med Linux, ville vi selvfølgelig have effektiviseret produktionen, og det omvendte ville nok være tilfældet," siger han.

Lasse Sørensen fortæller, at computerne vil være omkring 400 kroner billigere for kunderne, hvis der var præ-installeret Linux frem for Windows.

Ingen hjælp fra udlandet

Pc-fabrikanten Dell har installeret Linux-distributionen Ubuntu efter massive forbruger-ønsker, men Dell's Linux-computere kommer ikke til Danmark i første omgang.

Det gør Everex TC2502 Green gPC heller ikke, selv om Linux-computeren til blot 1.000 kroner er blevet en stor salgssucces i den amerikanske detailkæde Wal-Mart, som er en af verdens største butikskæder.

Både Dansk Supermarked og Coop afviser nemlig, at der er efterspørgsel efter billige Linux-computere til trods for, at Coop i sommeren 2005 solgte en stationær Linux-computer til knapt 3.000 kroner med 'pæn succes', som Lasse Haakonsson, sortimentschef for elektronikområdet i Coop, tidligere har udtalt til Computerworld.

Skal afkræfte fordomme

Formand for Open Source Leverandørforeningen i Danmark, Morten Kjærsgaard, peger på, at open source bevægelsen stadig kæmper med en masse fordomme og indflydelse over for firmaer og privatpersoner.

"Open source er dog ikke nødvendigvis en folkesag, men i lige så høj grad en forretningsplatform. Målet er derfor at udbrede open source kendskabet til it-beslutningstagere og i samme hug få afkræftet en masse fordomme om åben software," siger Morten Kjærsgaard.

Smede mens jernet er varmt

Computerworld har i samarbejde med analysehuset Userneeds foretaget undersøgelser af over 1.000 repræsentativt udvalgte danskeres foretrukne styresystemer.

Omkring 94 procent benytter primært Windows på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen og 96 procent Microsoft-flagskibet hjemme i privaten.

Den massive opbakning til Windows skyldes formentlig, at styresystemet automatisk følger med, når man køber en ny computer. Derfor vil pc-markedet være særdeles lukrativt at komme ind på for open source-selskaberne.

"Hvis ikke open source producenterne snart får deres programmer ind på pc-fabrikanternes computere, så kender de ikke deres besøgelsestid. For det er nu, at enterprise-løsningerne findes, og der skal smedes mens jernet er varmt," vurderer Morten Kjærsgaard.

Læs mere om open source miljøet i Danmark i den trykte udgave af Computerworld fra den 14. december.

Læses lige nu

    Event: SAP Excellence Day 2026

    It-løsninger | Nordhavn

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    24. februar 2026 | Gratis deltagelse

    AP Pension

    AP Pension søger BI Developers

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    IGNITE Graduate Program 2026

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S