Så er det slut med Netscape - lægges i graven

Efter mange års nedtur er det slut med Netscape, der engang var verdens mest udbredte net-browser. Microsoft vandt browserkrigen på at forære sit produkt væk.

Artikel top billede

Det amerikanske online-selskab AOL lægger den engang så populære net-browser Netscape i graven.

AOL meddeler, at selskabet vil stoppe med al support til Netscape per 1. februar. I stedet vil selskabet forsøge at få dets brugere til at tage open source-browseren Firefox til sig.

Dermed er det endegyldigt slut for browseren, der i midt-1990'erne var blandt verdens mest populære med en markedsandel på omkring 80 procent og hovedmål for Microsofts jagt på dominans på browser-markedet.

Siden dengang er det imidlertid gået kraftigt tilbage for Netscape, og AOL vurderer, at det vil kræve massive investeringer at få løftet Netscape til et tidssvarende niveau.

Det passer meget dårligt sammen med AOLs nuværende fokus på at transformere sig til et annonce-finansieret net-forretning, lyder det fra selskabet.

Det vil dog stadig være muligt for Netscape-fans at anvende browseren efter 1. februar - blot uden sikkerhedsopdateringer og anden support.

Netscape Navigator så dagens lys december 1994 som hovedprodukt i det dengang nystiftede Mosaic Communications.

Derfra gik det rigtigt stærkt, og Netscape Navigator buldrede frem til at blive verdens mest udbredte browser og sad tungt på markedet allerede i midten af 1995.

Det fik Microsoft til at øjne et lukrativt marked, og selskabet lancerede Internet Explorer i august 1995.

Hapsede andele meget hurtigt

Den nylancerede Microsoft-browser åd sig hurtigt ind på Netscapes markedsandele.

Det skyldtes ikke mindst, at Microsoft ikke opkrævede betaling for Internet Explorer, mens Netscape kostede penge.

Det gik imidlertid op for Netscape for sent. Selskabet opgav at opkræve penge for Netscape i begyndelsen af 1998.

Her blev det også meddelt, at al fremtidig udvikling ville blive open source, og en måned efter stiftede Netscape Mozilla Foundation og overdrog kildekoden til organisationen.

I slutningen af 1998 overhalede Microsoft endegyldigt Netscapes markedsandel.

Herfra gik det kun nedad for Netscape, der blev solgt til AOL i 2000 for gigantiske 4,2 milliarder dollar.

I 2003 betalte Microsoft AOL 750 millioner dollar i et forlig i den såkaldte browserkrig, hvor Microsoft blev beskyldt for at at misbruge sin markedsdominerende position til egen fordel.

I dag er Microsofts Internet Explorer uden sammenligning verdens mest udbredte netbrowser.

Det er blot en måned siden, at analysehuset Net Applications vurderede, at Netscapes globale markedsandel er 0,60 procent, mens Internet Explorer sidder på 77,4 procent og Firefox på 16 procent.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS