Omstridt netmand stævner online-debattører

Komiker og tidligere e-marketing-direktør Henrik Bruhn har fået et helt iværksætter-community på nakken. Han svarer igen med to stævninger.

Artikel top billede

(Foto: Sasun Bughdaryan / Unsplash)

Komikeren Henrik Bruhn, som i en årrække har kørt med e-marketing-programmer og -undervisninger, har fået nok af nedsættende kommentarer og personangreb på flere forskellige hjemmesider.

Selv om han har trukket sig ud af online-verdenen for et halvt år siden, har han mellem jul og nytår stævnet to online-debattører for injurier.

Det drejer sig om driftssupportchefen Torben Lage Frandsen og direktør for søgemaskine-optimeringsfirmaet deMib.com Mikkel deMib Svendsen.

"Jeg har ingen kommentarer til stævningerne, så længe sagerne ikke er kommet fra retten," lyder det fra Henrik Bruhn, som siden en Computerworld-artikel for et år siden er blevet kritiseret i knap 150 indlæg på iværksætter-sitet amino.dk.

Det vides endnu ikke, hvornår parterne skal mødes i retten.

Advarede mod Henrik Bruhn

Torben Lage Frandsen er stævnet for en artikel om plattenslageri på sin hjemmeside toflo.dk, hvor han opfordrer folk til at lade være med at tilmelde sig et af Henrik Bruhns mange online-koncepter, skjulte-skatte.dk.

"Han brød sig åbenbart ikke om, at jeg skrev, at man sandsynligvis ikke ville få noget økonomisk ud af sitet, og at manden bag hjemmesiden tidligere var kendt fra andre tvivlsomme koncepter," siger Torben Lage Frandsen til Computerworld.

Desuden advarer Torben Lage Frandsen på sitet mod indholdsløse 'bliv-rig-i-en-fart'-koncepter på nettet.

Og det er i høj grad netop 'bliv-rig-i-en-fart'-koncepter, som Henrik Bruhn på flere hjemmesider bliver beskyldt for at have drevet i de seneste par år.

Alt er lukket ned

Udover at være blevet årets danske stand-up-komiker i 2003 er han berygtet for at stå bag forretningskoncepter som clicktrading.dk forbrugerpenge.dk og platinclub.dk samt ikke mindst at have indrykket helsidesannoncer i trafikaviserne Urban og MetroXpress, hvor han inviterede alle til kurser i, hvordan man kunne tjene mange penge via Googles adwords.

Han har udover alle beskyldningerne om tvivlsomme forretningsmetoder også modtaget en tre måneder lang fængselsdom for bedrageri for 10 år siden.

Men alt det er fortid for Henrik Bruhn, der i juli 2007 overdrog alle de tilbageværende marketing-forretninger til Svend Laustsen.

"Jeg er træt af at se mit navn svinet til i aviser og på internetfora, og det er umuligt at forsvare sig alle steder[…] Jeg er og bliver komiker, og det er dette fag mit hjerte brænder for[…]

Jeg har igennem de sidste fire år kæmpet med en stigende overvægt, der kan give mig store helbredsmæssige problemer, hvis jeg ikke stopper op nu," lyder Henrik Bruhns forklaringer på at stoppe med alle net-aktiviteterne.

Han kommer bare an

Mikkel deMib Svendsen får ikke tårer i øjnene over Henrik Bruhns farvel til it-iværksætterbranchen.

"Men hvis han vil spilde sine penge og tid på flere ydmygelser i retten, så skal han være velkommen til det. Jeg tror Henrik Bruhn har overset, at vi har en ytringsfrihed i Danmark," siger Mikkel deMib Svendsen.

Han har selv foretaget en søgemaskineoptimering på navnet Henrik Bruhn med en hjemmeside, der bærer overskriften 'Henrik Bruhn er en svindler', men har endnu ikke modtaget en stævning fra Henrik Bruhn.

Den hårde overskrift er oprindeligt et citat fra Jubii-stifter Martin Thorborg, der i sin tid genoptog debatten om Henrik Bruhn fra Computerworld på sit eget iværksætter-site, amino.dk.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS