TDC: Vi har 100 procent DRM-fri musik i 2008

Inden for et år regner TDC med kun at sælge MP3-filer uden DRM i sin webshop. Dansk Supermarked forholder sig lidt mere pessimistisk til salget af DRM-fri musik i Danmark.

Artikel top billede

U2 kan stadig ikke købes uden DRM-beskyttelse i Danmark.

TDC-kunderne skal have frit valg, når de vil afspille musik indkøbt på TDC's online-musikbutik.

Derfor vil teleselskabet have fjernet den snærende digital rights management (DRM) på sin online-musikbutik med knapt to millioner numre.

DRM-beskyttelsen betyder nemlig, at kunder uden teknisk indsigt ikke kan flytte musiknumrene fra den ene platform til den anden - for eksempel fra PC til iPod.

"Vi regner med at kunne tilbyde kunderne DRM-fri musik på MP3-filer allerede i år, fordi det er det mest kundevenlige format, som kunderne allerede kender," siger chef for TDC's musiksalg, Søren Tvilsted.

TDC har allerede omkring 700.000 DRM-frie musiknumre fra omtrent 70 udgivere til salg på webshoppen, men mangler verdens fire største musikselskaber EMI, Universal, Warner Music og Sony BMG, der alle har meldt ud, at de vil droppe DRM.

Søren Tvilsted forventer, at fjernelsen af DRM vil betyde stigninger i salgstallene på 20 til 30 procent på et marked, hvor kurven allerede peger opad.

Venter på prisen

Søren Tvilsted forklarer, at TDC har anmodet om priser fra de fire største musikselskaber, men har endnu ikke hørt noget fra andre end EMI.

"Vi venter stadig på konkrete tilbud fra selskaberne, som sidder på alle de største internationale stjernenavne. Forhåbentligt kan vi tilbyde den DRM-fri musik til samme priser, som vi sælger vores nuværende DRM-beskyttede musik til," siger Søren Tvilsted.

Snakken om prisdifferencen skyldes, at en af verdens største musikbutikker, iTunes, tidligere har solgt DRM-fri musik til højere priser end normalt, hvilket afspejler pladseselskabernes prisstrategier på området.

Mangler fælles fodslag

Manglen på en fælles strategi får produktchef Henrik Pii Olesen fra Dansk Supermarked til at trække lidt i optimist-bremsen, på trods af at Bilka allerede sælger EMI-musik som MP3-filer.

"Vi klargør vores online-musiksalg til MP3'erne, men jeg tør ikke spå præcist om, hvornår de internationale kunstnere kommer på DRM-fri MP3-filer hos os.

Vi er dog på samme side som TDC, men det er svært at forholde sig konkret til de fire store pladeselskabers udmeldinger," siger han.

Dansk Supermarked sælger også omkring to millioner musiknumre, hvor Bilkas hjemmeside trækker den største del af salgslæsset.

Vandmærker i filerne

I stedet for DRM eksperimenteres der i musikindustrien med andre metoder, der kan sikre mod piratkopiering.

"DRM er fornuftigt til mange ting, men det forhindrer kunderne i, at de kan få et optimalt produkt. Derfor må vi kigge på nye teknologier som for eksempel vandmærkning.

Vandmærkning gør det nemmere at afspille den købte musik, på flere forskellige medier," forklarer digital business manager Henrik Fuglesang fra Warner Music Denmark.

Vandmærkerne er indlejret i musikfilen og peger tilbage på den oprindelige køber af filen, hvis den skulle blive fundet på en fil-delingstjeneste.

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Partner Manager

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved Personelkommandoen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S