Kommunerne har svært ved at leve op til kravene til digital borgerservice. 22 kommuner svarer ikke, når man sender dem en e-mail.
Midt i januar udsendte Computerworld e-mail til 98 kommuner. Hele 22 kommuner har endnu ikke svaret.
Computerworld har dokumenteret, at en lang række kommuner ikke følger kravene om at kunne modtage dokumenter i ODF og OOXML.
I samme undersøgelse blev en almindelig e-mail sendt til de 98 kommuner. Og efter 14 dage havde 22 kommuner ikke reageret.
Kim Viborg Andersen, professor på Copenhagen Business School, forsker i digital forvaltning og har selv tidligere undersøgt det offentliges mailpolitik. Og selv om det er mere end et år siden, så er han ikke overrasket over de mange kommuner, der ikke svarer.
"Jeg er uendeligt skeptisk i forhold til, hvor hurtigt digitaliseringen af det offentlige går," siger Kim Viborg Andersen.
Noget tyder på, at Kim Viborg Andersen har ret.
En lignende rundsending fra Computerworld i 2001 viste et lige så dårligt resultat.
På næsten syv år har kommunerne dermed ikke flyttet sig ud af pletten, når det handler om at besvare de henvendelser, som de får via e-mail.
Kim Viborg Andersen mener, at kommunerne bør give automatiske kvitteringer på alle mails, og give borgerne mulighed for at se, hvor langt en henvendelse er i sagsforløbet.
Brevpraksis
Hos kommunernes forening KL er konsulent Michael Hald enig. Han mener, at det er problematisk at så mange kommuner ikke svarer på e-mail-henvendelser.
"Vi har anbefalet, at man har en mailpolitik, så e-mail bliver behandlet som almindelig post," forklarer Michael Hald.
Opfordringen fra KL går på, at alle e-mails skal besvares i løbet af 14 dage, en praksis som gør sig gældende for almindelig brevpost.
Det er dog ikke ambitiøst nok, hvis man spørger Kim Viborg Andersen fra Copenhagen Business School.
"Hvis der går 14 dage fra jeg sender dig en mail til du har svaret, så tror jeg jo, at du er død eller har for travlt til at svare, så den er blevet væk i mængden," siger Kim Viborg Andersen.
Han mener, at kommunerne især bør fokusere på borgerens mulighed for at følge sagen på nettet.
"Der findes løsninger, som minder om den track and trace, som bruges når man skal følge en postforsendelse," siger han.
