Tele2 spærrer for Pirate Bay efter fogedforbud

Det er internetudbyderen Tele2, som er blevet pålagt at spærre kundernes adgang til internetsiden PirateBay.org. Firmaet mener, at sagen adskiller sig fra Allofmp3.

Artikel top billede

Det er den Telenor-ejede internetudbyder Tele2 som fogedretten har pålagt at spærre kundernes adgang til den omdiskuterede svenske internetside piratebay.org.

Det bekræfter regulatorisk chef hos Tele2, Nicholai Pfeiffer.

”Det er Tele2, der har fået fogedrettens kendelse imod sig i sidste uge,” siger Nicholai Pfeiffer til Computerworld.

Tager kendelse til efterretning

Han fortæller, at teleselskabet tager kendelsen til efterretning og efterlever den konkrete side, men at selskabet endnu ikke har modtaget den skriftlige udgave af kendelsen.

Den regulatoriske chef forventer dog, at kendelsen er fremme indenfor ganske kort tid.

Ifølge Nicholai Pfeiffer er der flere ting, der adskiller PirateBay-spærringen fra sagen om russiske Allofmp3, hvor Tele2 også blev påbudt at spærre for adgangen, ligesom selskabet blev påbudt at spærre for Allofmp3's afløser.

”Der var der tale om en konkret server, der havde materiale af rettighedskrænkende indhold liggende,” siger Nicholai Pfeiffer.

Imidlertid er Tele2 ifølge Nicholai Pfeiffer ikke sikker på, at det samme gør sig gældende i sagen om PirateBay.

”Vi vil jo meget nødigt være den, som sidder og tager stilling til, hvorvidt der er tale om et ulovligt eller ikke ulovligt forhold. Vi har bare måttet konstatere, at der har hersket tvivl, og derfor fandt vi, at det var nødvendigt at få fogedrettens kendelse i sagen, så det ikke blev os, der tog stilling i sagen,” siger Nicholai Pfeiffer.

Samme tekniske spærring

Dermed har IFPI ifølge Nicholai Pfeiffer i første omgang henvendt sig til Tele2 for at få lukket adgangen til den svenskdrevne internetside.

Dette afviste firmaet umiddelbart, hvorefter sagen altså er blevet afgjort i fogedretten, som har pålagt Tele2 at spærre kundernes adgang til sitet.

Eftersom firmaet endnu ikke kender de præcise præmisser i kendelsen, er det for tidligt at sige, hvad afgørelsen betyder i detaljer.

Men det ligger fast, at firmaet følger fogedrettens kendelse.

”Vi er nødt til at læse præmisserne i kendelsen for at kunne se, om dommerne har lagt vægt på noget andet, end det var tilfældet med Allofmp3,” siger Nicholai Pfeiffer.

Ifølge den regulatoriske chef rummer det ingen vanskeligheder at udføre den tekniske spærring af kundernes adgang til sitet.

”Der er jo tale om den samme lukningsmetode, som vi anvendte ved Allofmp3,” siger Nicholai Pfeiffer.

Lukker intet uden kendelse

Ifølge Nicholai Pfeiffer vil firmaet altid kræve, at der bliver afsagt en kendelse, før adgangen til en internetside spærres.

”Hvis der kommer en fuldstændig identisk sag, vil vi stadig afvente fogedrettens afgørelse. Men vi vil måske ikke gå ind og forsøge at modargumentere påny på de samme præmisser,” siger Nicholai Pfeiffer.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job