Webchamp: Hvad er god web-navigation?

Tags og anden indholdsbaseret navigation er ved at vippe de klassiske menupunkter af pinden på større hjemmesider, mener en Webchamp-dommer.

Artikel top billede

Hvornår har du sidst været på en hjemmeside og beundret navigationen på sitet? Ja, det sker ikke særlig tit, vel?

Men en bevidst opfattelse af navigationen er heller ikke meningen ifølge Claus Sølvsteen, dommer ved Computerworlds Webchamp 2008 konkurrence samt partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

"En af de tydeligste tendenser, vi ser på nettet lige nu, er, at brugerne på et site navigerer i indholdet – ikke via en fasttømret navigation. Det er blandt andet en af grundene til, at tag-baseret navigation vinder så stort indpas på hjemmesider i disse år," forklarer han.

Tags er udvalgte nøgleord, der typisk bliver vedhæftet en tekst, så en læser kan klikke sig videre inden for et emne. Men også links i teksten og relaterede historier er eksempler på navigation i indholdet i stedet for via de klassiske menupunkter.

Dertil skal der naturligvis tilføjes en søgemaskine, der kan give et interaktivt overblik over hjemmesiden.

Opdraget af Google

Indholdsrelateret navigation er især anvendeligt på større hjemmesider, hvor der er mange produkter, tekster og indhold at forholde sig til.

"Og brugerne er faktisk mere udholdende, end man lige skulle tro, når de leder efter indholdet. De er jo opdraget af søgemaskinen Google til at blive ved med at lede efter et specifikt emne, så længe de føler, at de er på rette vej," bedyrer Claus Sølvsteen.

Han vil dog ikke nødvendigvis fjerne menupunkterne fra en hjemmeside. Men menu-baren kræver ofte meget omhyggelig planlægning, før den virker optimalt.

"Når menpunkterne skal udformes, skal folkene bag hjemmesiden se på målgruppen ude fra – ikke indefra, som det alt for sker ofte sker. De skal simpelthen tage udgangspunkt i målgruppens behov for viden," forklarer han.
Fortsættes...

Pigerne oser - drengene vil have fakta

Trendsales.dk, rejseplanen.dk og bilbasen.dk er alle nominerede til Navigations-prisen i Computerworlds Webchamp 2008 konkurrence.

Og det overrasker ikke Claus Sølvsteen synderligt.

"Trendsales.dk er jo et rigtigt tøse-site, der på baggrund af de mange tags giver pige-målgruppen mulighed for at ose rundt længe på sitet og lede efter den helt rigtige påklædning.

Derimod er bilbasen.dk meget fakta-orienteret med en masse funktionaliteter, hvilket nok også passer bedre til deres kernebrugere," griner han.

Han fremhæver også på rejseplanen.dk, der har eksisteret i mange år.

"Man skal dog ikke lade sig snyde af den lange levetid, for sitet forandrer sig jo lidt hele tiden. Når folkene bag rejseplanen.dk kun skruer en anelse på brugergrænsefladen, kan brugerne følge med.

Men samtidigt kan designerne også se, hvilke tiltag der virker godt på brugerne, og det er jo en smart måde at designe på i stedet for at bygge et helt site op fra bunden med risiko for, at det ikke virker," afslutter han.

Computerworlds Webchamp bliver kåret onsdag 27. februar, 2008, i Bella Center i København på ICT Trade Show.

Du kan stadig nå at tilmelde dig til konferencen. der bliver afviklet parallelt med ITC Easy Fair 2008 and Internet Expo 2008 - to udstillinger med alt det nye, der er på vej, som du også får adgang til.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job