SOA-projekter lander bedre end andre it-projekter

Tema: SOA-projekter lander langt bedre resultater end andre it-projekter.

Artikel top billede

SOA-projekter formår i langt højere grad end andre it-projekter at levere varen, viser ny undersøgelse, som firmaet Amberpoint har udarbejdet med deltagelse af 330 it-professionelle.

Lavt antal fiaskoer

Kun 1,5 procent af SOA-projekter fejlede, hvilket for it-projekter er en meget lav fiasko-procent.

Eksempelvis angiver Standish Group i deres Chaos-rapport fra 2006, at 19 procent af it-projekter fejler.

Ifølge Amberpoint opnår tæt på fire ud af 10 SOA-projekter alle de fastsatte mål for projektets succes, mens 60 procent af SOA-projekterne opnår langt størstedelen af fastsatte mål.

Retvisende billede?

Da Ambersoft er en virksomhed med interesse i SOA-systemer, vil nogle måske stille spørgsmålstegn ved, hvor retvisende undersøgelsen er.

Men selv om aflyste SOA-projekter ikke tæller med som fejlslagne SOA-projekter i undersøgelsen, mener Ed Horst, vicepræsident for marketing hos Amberpoint, at undersøgelsen er god nok.

Ifølge Ed Horst ville fiasko-procenten stadig være under fem procent, hvis aflyste SOA-projekter havde talt med.

Undersøgelsen siger ikke noget om hvilken type af SOA-projekter, der var tale om. Var det introduktion af en komplet serviceorienteret arkitektur i en organisation med mange forskellige forretningssystemer eller var der tale om små pilot-projekter?

Projektstørrelse ubekendt

"Uheldigvis stillede vi ikke det supplerende spørgsmål om, hvilken type af projekt de gennemførte. Det var dog kun 20 procent af respondenterne, som implementerede SOA i en enkelt afdeling, så det ser ud som om, de fleste virksomheder ikke blot tog den nemme vej," siger Ed Horst til Techworld.

Amberpoint har dog spurgt til, hvor mange komponenter der indgår i SOA-projekterne.

Tæt på halvdelen havde mere end 26 komponenter, mens 10 procent havde mere end 250 komponenter.

Komponentkompleksiteten blev ikke undersøgt.

Integration med SAP og mainframe

Undersøgelsen dokumenterer, at SOA-projekter især anvendes i virksomheder, der ønsker at gå på tværs af platforme og integrere med eksisterende løsninger som SAP.

72 procent havde såkaldt heterogene SOA-miljøer, der indgår med platforme fra forskellige leverandører.

I 47 procent af projekterne indgik mainframes i SOA-miljøet og integration med applikationer som SAP foregik i 68 procent af tilfældene.

Ikke kun web services

Undersøgelsen afdækker, at SOA ikke nødvendigvis udelukkende er synonymt med anvendelse af web services.

58 procent af virksomhederne anvender eksempelvis Message Queueing (MQ) og Remote Method Invocation (RMI) som del af af deres kommunikation i SOA systemerne og kommunikerer altså ikke kun over http.

Diskussionen om REST-baserede web services kontra SOAP og om SOA er "Same Old Architecture" kan herefter fortsætte...

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job