Artikel top billede

DF og SF klar til at give datalogi-faget et løft

Både DF og SF er klar til at løfte datalogi i gymnasiet fra C- til B-niveau. Andre partier er mere forbeholdne, mens Rektorforeningens formand mener, at ideen vil gøre mere skade end gavn.

Uddannelsesordførerne for en række af Folketingets partier har ikke nogen umiddelbar løsning på det bratte fald i elevantallet i datalogi i gymnasiet.

Det er Datalærerforeningen for Gymnasiet og HF, der har gennemført en undersøgelse, der viser en halvering i antallet af elever i datalogi-faget i gymnasiet.

Foreningens formand, Steen Toft Jørgensen, har blandt andet peget på, at årsagen skal findes i gymnasiereformen fra 2005, der har begrænset elevernes muligheder for at tage valgfag.

Derudover er foreningen utilfreds med, at datalogi kun kan tages på det laveste niveau C, hvilket devaluerer faget i elevernes øjne, mener formanden.

Ærgerlig udvikling

"Det synes jeg selvfølgelig er en ærgerlig udvikling. Vi kommer til at få brug for en masse folk, der ved noget om it fremover," siger SF's uddannelsesordfører, Nanna Westerby.

Hun fortæller, at SF er helt med på at øge valgfriheden for eleverne og åbne op for flere kombinationer. Derfor er hun klar til umiddelbart at se på muligheden for at løfte faget op til niveau B.

Samme indstilling er der i modsatte side af Folketinget.

"Hvis kritikken omkring gymnasiereformen er rigtig, så er det jo bare endnu et søm i ligkisten til den vanskabning, der kaldes gymnasiereformen," siger Dansk Folkepartis (DF) uddannelsesordfører, Martin Henriksen.

"Når det så er sagt, er en del af grunden til den faldende søgning nok også, at en del unge godt kan finde ud af it, eller i hvert fald tror de kan, og derfor ikke søger datalogi som valgfag. Eleverne tror måske også, at de ikke lærer noget nyt, fordi faget kun er på C-niveau, og der vil jeg da ikke afvise, at det ville kunne gøre det mere attraktivt, hvis niveauet bliver løftet."

FORTSÆTTES

Her står Socialdemokraterne og De Radikale

Hos to af Folketingets andre partier, De Radikale og Socialdemokraterne, ønsker man dog i stedet mere statistisk materiale over udviklingen, før der tages stilling.

"Vi har lovet hinanden i gymnasieforligskredsen er, at når første årgang har været igennem til sommer, skal vi lave en samlet evaluering af gymnasiereformen, hvor vi også kigger på, hvordan det er gået med de mindre fag. Det er jo en kæmpe reform, der har rykket på alle fagenes placering og vægt. Derfor er vi nødt til at kigge på det samlet," siger Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne.

Samme holdning ses hos De Radikales udannelsesordfører, Marianne Jelved, som dog allerede nu godt vil gå nærmere ind i sagen.

Hun vil således bede undervisningsministeren om at kommentere Datalærerforeningens undersøgelse og om at uddybe statistikmaterialet for datalogi i gymnasierne.

B-niveau gør det endnu sværere

Marianne Jelved kunne dog godt tænke sig at høre andre aktører i sagen, herunder Gymnasieskolernes Rektorforening.

Og hos netop Gymnasieskolernes Rektorforening tvivler man på, at en ophøjelse af datalogi til et B-niveau vil give faget bedre vilkår med den nuværende struktur.

"Det vil være endnu sværere, hvis datalogi gøres til et B-niveau-fag, for så skal der jo være to moduler, altså både C- og B-niveau," siger foreningens formand, Peter Kuhlman og henviser til strukturen i den nye gymnasiereform, der begrænser elevernes mulighed for at tage valgfag.

Hvad så med it i de enkelte fag?

Selvom der altså umiddelbart er lange udsigter for en løsning her og nu på frafaldet i datalogi i gymnasiet, er der varmere større støtte til et andet af Datalærerforeningens forslag.

Således er der positive tilkendegivelser fra både Socialdemokraterne og SF til at udarbejde mere konkrete læreplaner for, hvordan almen it skal indgå i de enkelte fag.

"Det vil være en god ide at præcisere både, hvad der ligger i it, og hvad det skal fylde. Og det kan der gøres noget ved hurtigt, fordi det ikke kræver lovændring, hvis det er bekendtgørelsesstof, og det vil jeg tro, det er, når vi taler om lærerplanerne," siger Christine Antorini fra Socialdemokraterne.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører er dog lidt mere lunken over for den tanke.

"Jeg tror egentlig, at vi har et fornuftigt snit på det punkt med en blød indgangsvinkel, hvor man, lidt firkantet sagt, nøjes med at skrive, at it skal være en del af faget, men ikke hvordan. Jeg vil dog ikke afvise, at man kan gøre mere ud af beskrivelserne. Man skal bare også passe på med ikke at lave et fag i faget," siger Martin Henriksen fra DF.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere