Torms it-boss: Ny it-arkitektur gør vokseværk let

Rederiet Torm gør it-artikekturen serviceorienteret (SOA) i forsøget på at lette oplæringen af nye medarbejdere, fortæller it-chef Bo Ellenton Jensen.

Artikel top billede

Applikationerne bliver pakket lidt i baggrunden, så informationsflowet styrer, hvordan de forskellige medarbejderfunktioner betjener dem, forklarer Bo Ellenton Jensen. (Foto: Anders Rostgaard)

I arbejdet med at gøre det lettere for nye medarbejdere at tilgå og benytte virksomhedens it-systemer, springer det danske rederi Torm med på SOA-bølgen.

SOA synes ifølge it-chef Bo Ellenton Jensen nemlig at være et af de vigtige svar på en af de presserende problemstillinger, som Torm tidligere har bøvlet med.

Udfordringen hænger tæt sammen med rederiets vækststrategi, som blandt andet har medført opkøb af andre rederier. Seneste eksempel er ikke længere væk end i fjor, da Torm overtog konkurrenten OMI.

130 nye brugere

Præcis denne overtagelse betød nemlig 130 nye brugere af Torms forskelligartede it-applikationer til håndtering af rederiets opgaver.

Hver gang betyder det en omkostningsfuld oplæring, fortæller Bo Ellenton Jensen, og det har været med til at forsinke gevinsterne ved opkøb.

I dag oplærer de ansatte hinanden. Og på den måde kommer man ikke altid i bund med oplæringen, fortæller Bo Ellenton Jensen:

Oplæring i it-systemer koster

"Den første nye medarbejder fralærer måske kun 90 procent, fordi vedkommende har travlt. Og når så den næste kollega lærer fra sig, er resultatet måske kun 80 procent," siger Bo Ellenton Jensen.

"Med tiden kommer alle naturligvis op på 100 procent, men det giver god mening at gøre processen bedre," siger Bo Ellenton Jensen.

Netop dette argument vejede derfor også tungt, da administrerende direktør Klaus Kjærulff vendte tommelfingeren op til projektet.

Fortsættes...

Informationsflowet styrer

"Jeg skrev et oplæg på én A4-side til vores administrerende direktør, der straks kunne se mulighederne i projektet, så han gav grønt lys," siger Bo Ellenton Jensen.

Kort tid efter var arbejdet i gang, og allerede nu, godt halvandet år efter igangsættelsen af SOA-projektet, er de første løsninger baseret på Torms service orienterede arkitektur sat i søen.

"Inden udgangen af 2008 skal alle vores kommercielle medarbejdere arbejder i de nye løsninger," siger Bo Ellenton Jensen.

Applikationer
i baggrunden

Torms plan med SOA er således at pakke applikationerne lidt i baggrunden og lade informationsflowet styre, hvordan de forskellige medarbejderfunktioner betjener dem.

"De enkelte roller skal altså ikke længere ind i forskellige applikationer for at udføre deres roller - de kan håndtere det hele i en applikation, der er tilpasset deres arbejdsprocesser" siger Bo Ellenton Jensen.

Det betyder blandt andet, at nye medarbejdere vil blive promptet for eventuelle mangler. Hvis en operatør for eksempel har glemt at tilknytte en agent til et skib, efterspørger systemet selv oplysningerne.

IBM blev valgt til leverandør

For Torm var det også vigtigt at finde den rette leverandør til SOA-løsningen.

Således blev perioden fra det grønne lys fra den administrerende direktør i november 2006 frem til sommeren 2007 brugt til at udvælge en leverandør.

Fortsættes...

It-budget fordoblet

"Indrømmet – vi brugte også perioden på selv at blive meget klare på, hvad SOA er for os," siger Bo Ellenton Jensen.

Tre leverandører var med i kampen om ordren: BEA, Oracle og IBM,

Valget faldt i sidste ende på IBM, og det var i den sammenhæng ikke uvæsentligt, at Torm i forvejen driver nogle systemer i Lotus Notes-sammenhæng.

Først kommercielle medarbejdere

Når alle rederiets kommercielle medarbejdere, befragtere og operatører, er migreret til SOA-platformen, kommer turen til de administrative medarbejdere. Og herefter kan personalet på rederiets flåde også forvente gevinsterne.

"Målet er, at alle medarbejdere har adgang til relevante informationer via samme system," siger Bo Ellenton Jensen, som dog i første omgang kommer til at skuffe personalet på skibene. (Læs artiklerne om it om bord på tankskibet Gotland Sofia).

"Men SOA-strukturen vil gøre det nemmere for os at tilpasse systemerne til vores behov for workflows og viste informationer," siger han.

Ikke voldsomt dyrt

Bo Ellenton ikke vil løfte sløret for, hvad SOA-projektet har kostet i kroner og ører.

Dog giver han et par pejlemærker.

"It-budgettet til nyinvesteringer er blevet fordoblet i den tre-årige implementeringsperiode - og vi taler tocifrede millionbeløb, men i den lave ende," siger han.

Læs mange flere detaljer om Torms satsning på serviceorienteret arkitektur i fredagens trykte udgave af Computerworld. Her samler vi også op på de efterhånden mange, interessante erfaringer med SOA, der blandt andet giver et par ridser i idealbilledet.

Annonceindlæg tema

Forsvar & beredskab

Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Statens IT

Windows Server specialist

Københavnsområdet

Metroselskabet I/S

Customer Success Manager

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect